Få strøelse nok

Mindre udbud af økologisk og konventionel halm betyder, at det skal sikres, at så meget halm som muligt bliver bjerget frem for at blive nedmuldet. Derfor er det nødvendigt, at du kontakter de landmandskolleger, der normalt nedmulder deres halm i høst.

Du kan også kontakte dine rådgivere eller tjekke deres hjemmesider for at se, om der findes en lokal foder- og halmbørs. 

De gældende regler for strøelse på økologiske ejendomme er suppleret med en brancheanbefaling, der i praksis betyder, at økologiske mælke- og kødproducenter skal anvende minimum 50 % økologisk halm til strøelse.

Læs mere om brancheanbefalingerne.

Mængden af økologisk halm og alternative strøelseskilder

I 2020 blev den økologiske halmproduktion opgjort af DLBR Dansk Økologi i notatet: Alternative strøelseskilder til økologiske kvægbrug. Her viser beregninger, at der i et normalt vækstår, med den afgrødefordeling og det husdyrhold, der var økologisk i 2019/20, var tilstrækkeligt med kornarealer til at kunne dække det totale halmforbrug til strøelse. 

Fordelingen af produktion og forbrug er som forventet uensartet: balance eller underskud, der hvor malkekøerne findes, og pæne overskud østpå, hvor planteavlerne er i overtal.

Du kan finde alternativer til kornhalm, men de vil typisk være enten dyrere eller mindre effektive. I et år med halmmangel, kan det blive nødvendigt at afsøge alle muligheder. Snitning, pelletering og ekstrudering er behandlinger, der fordyrer produktet, men også øger sugeevnen til op mod det dobbelte.

Anvendelse af alternative strøelseskilder afhænger af staldsystemet. De fleste alternativer kan anvendes i både sengebåse og dybstrøelsesstalde. Det er sugeevnen, der er den afgørende egenskab. 

• Frøgræshalm – kan med fordel snittes
• Pelletering – pillerne kan være hårde/skarpe at ligge på. Kan evt. knuses
• Havre- og speltskaller – dyrene vil æde af strøelsen
• Savsmuld, flis og træspåner
• Recirkulerede fibre – kan øge risiko for mastitis hos køerne