Udgivet 09.05.2023

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Overvejer du at lægge om fra økologisk til konventionel mælkeproduktion, så tænk langsigtet

Prisforholdene og den nuværende situation indenfor mælkeproduktion gør, at nogle økologiske mælkeproducenter overvejer at lægge om til konventionel produktion. Der er dog grund til besindelse - ikke mindst på længere sigt.

Prisforholdene og den nuværende situation indenfor mælkeproduktion gør, at nogle økologiske mælkeproducenter overvejer at lægge om til konventionel produktion. Det skyldes bl.a. driftsresultatet i 2022, hvor de konventionelle producenter for første gang i mange år opnåede et højere driftsresultat end økologerne. De foreløbige regnskabsresultater for 2022 viser et driftsresultat før ejerløn på 4,4 mio. kr. i gennemsnit for de konventionelle mælkeproducenter og knap 3,1 mio. kr. for de økologiske (se figur 1). 

søjlediagram

Figur 1. Gennemsnitlig driftsresultat før ejeraflønning for økologiske og konventionelle mælkebedrifter de seneste 10 år. *) 2022 er foreløbig.

Stigende omkostninger til især foder og energi sætter sit tydelige præg på fremstillingsprisen på mælk. For de konventionelle bedrifter er fremstillingsprisen pr. kg mælk steget med 31 øre fra 2021 til 2022 og for de økologiske bedrifter er der en stigning på hele 65 øre pr. kg mælk, heraf 40 øre pr. kg mælk alene på grund af stigende foderomkostninger.   

Overskud af økologisk mælk i bl.a. andet Sverige og Danmark har samtidig betydet, at Arla aktuelt giver sine leverandører mulighed for at opsige aftalen som økologisk leverandør med en væsentlig kortere tidsfrist end normalt, nemlig 1 måned i stedet for normalt 12 måneder. Der er derfor ikke umiddelbart udsigt til, at forskellen mellem den økologiske og konventionelle mælkepris øges på kort sigt. 

Driftsresultatet i 2022 sammenlignet med tidligere år

Det kan blive en dyr beslutning at lægge tilbage til konventionel produktion alene på baggrund af de nuværende prisforhold. 

Økologiske mælkeproducenter har i gennemsnit tjent 160.000 kr. mere hvert år end de konventionelle kolleger i de seneste 10 år (se figur 1). Ser vi bort fra det abnorme år i 2022, og kun ser på perioden 2013-2021, har de økologiske mælkeproducenter i gennemsnit tjent 325.000 kr. mere hvert år end de konventionelle kolleger. 

Gennemsnitstallet dækker over store variationer i de enkelte år, så det er vigtigt, at beslutningen om at lægge om eller ej sker på et gennemarbejdet grundlag – og ikke alene på grundlag af den nuværende situation og prisforhold, så du er klædt godt på til at tage drøftelserne med dine finansielle samarbejdspartnere.

Økonomiske konsekvenser af omlægning i tilsagnsperioden

Ophører den økologiske produktion indenfor en tilsagnsperiode, så har det økonomiske konsekvenser. Det er derfor vigtigt at regne på, hvordan man er stillet i forhold til tilbagebetaling af økologistøtte.

De økonomiske konsekvenser for landmænd, der ophører med økologisk produktion den 31. august 2023 i forhold til start og udløb af økologitilsagnet, kan ses i tabel 1. De økonomiske konsekvenser er opgjort som det tilbagebetalingskrav af økologistøtte, som landmanden vil blive mødt med, på 100 hektar. De er beregnet med eller uden omlægningstillæg, da der ikke kan fås omlægningstillæg for arealer, hvor et økologitilsagn er en forlængelse af et gammelt økologitilsagn. Det forudsættes, at der er ansøgt om økologistøtte for alle år i tilsagnsperioden, dvs. også for 2023. 

Tabel 1. Tilbagebetalingskrav for 100 ha ved ophør med økologisk produktion 31. august 2023

Tilsagn, start Bindings-periode Tilsagn, udløber Økologi-støtte, år Tilbage-betaling, år

Tilbagebetaling, kr.

- eks. 100 ha

Uden omlægnings-tillæg Med omlægnings-tillæg

1/09-18

5 år

31/08-22

2019-2023

Ingen**

0**

0**

1/09-19

5 år

31/08-23

2020-2024

2020-2023

348.000

588.000

1/09-20

5 år

31/08-24

2021-2025

2021-2022

261.000

501.000

1/09-21

3 år

31/08-24

2022-2024

2022-2023

174.000

414.000

1/01-23

1 år

31/12-23

2023

 

2023

87.000

207.000

1/01-23, nye arealer

1 år

31/12-23

2023

2023

87.000

247.000*

*) Der kan søges omlægningstillæg til nye arealer i 2023. Nyt omlægningstilskud kunne kun søges samtidig med basistilskud. 
**) Hvis den økologiske produktion ophører inden tilsagnsperiodens udløb, fx 31. juli 2023, udløser det et tilbagebetalingskrav på 435.000 kr. uden omlægningstillæg og 675.000 kr. med omlægningstillæg, dvs. for alle 5 år i bindingsperioden.

Tilbagebetalingspligt ved andre tilskudsordninger

Hvis du overvejer at lægge om til konventionel produktion, er det vigtigt også at have fokus på konsekvenser for andre tilskud, der er modtaget.

Tilskud til projekter under ordningen Økologisk Investeringsstøtte er f.eks. opnået af mange økologiske landmænd. Tilskuddet udgør op til 40 % af et projekts samlede tilskudsgrundlag. Her er landmanden bl.a. forpligtet til at opretholde den økologiske produktion (certificering) i mindst 3 år efter datoen for slutudbetalingen af tilskuddet. Der er krav om tilbagebetaling af hele tilskuddet, hvis landmanden ikke overholder bindingsperioden på 3 år