Online seminar for undervisere og grøntsagsproducenter

Vær med til at sætte retningen for uddannelse af fremtidens grøntsagsproducenter.

Person med gulerødder i hånden.

Om arrangementet

Online seminar. Onsdag d. 6. november kl. 9.30-12.00. 

Online seminar med fokus på hvordan vi forbedrer uddannelsen af fremtidens grøntsagsproducenter. Vær med til at drøfte muligheder og udfordringer og hør om de mange tiltag vi har sat i gang i år, for at sætte spot på og udvikle et bedre uddannelses- og praktikforløb for de grøntsagsproducenter, der i fremtiden skal dyrke de gode danske, økologiske grønsager, som professionelle køkkener og forbrugere efterspørger.

Bliv inspireret af oplæg og drøftelser om bl.a.:

  • Præsentation og dialog omkring to konkrete undervisningsforløb, som er udviklet og afprøvet i praksis på Dalum Landbrugsskole. Hør om de mange erfaringer, der er samlet i gennemførelsen af forløbene
  • Erfaringer fra Holland. Hør om hvordan de uddanner fremtidens grøntsagsproducenter
  • Praktikforløb og muligheder for at forbedre disse, baseret på erfaringsindsamling i interview
  • Videoer, som inspirerer fremtidens elever på uddannelser til frilandsgartnere. På seminaret vil du som en af de første få de nye videoer at se
  • Fremtidens undervisningsmateriale
  • Samarbejde og netværk blandt undervisere

Der vil være rig mulighed for at være med til at udveksle egne erfaringer og ideer med de øvrige deltagere.

Vi håber at se dig til et inspirerende seminar.

Tilmelding nødvendig senest tirsdag d. 5. november til Malene Kræfting malk@icoel.dk. Herefter modtager du et link til Teams-mødet. 

Kontaktperson: Konsulent Malene Kræfting, malk@icoel.dk eller 30625852.