Live fra marken: Hvad gør jeg ved kvik nu?

Se med online og få gode råd til at bekæmpe kvik, når vi sender live og går en tur i marken med eksperter.

Om arrangementet

Kom med en tur i marken med førende eksperter inden for bekæmpelse af kvik. Se med og få de konkrete råd, der hjælper dig til at få styr på kvikken – og sikre dit udbytte de kommende år.

Kvik og andet rodukrudt kan koste dyrt på udbyttet - helt op til 20-30 %. Hvis du ikke får styr på det i tide, tager det hurtigt overhånd og opformerer sig år for år. Men hvad er den rigtige strategi lige nu, og hvordan sikrer du grundlaget for gode udbytter de kommende år?

Innovationscenter for Økologisk Landbrug inviterer til Facebook Live direkte fra en mark i Østjylland, hvor vi sætter spot på bekæmpelse af kvik og rodukrudt i efteråret.

Se med online, når vi sender live på Facebook 10. oktober kl. 10

Vi tager fat på:

  • Hvilke muligheder og begrænsninger du har i sædskifte og afgrødevalg
  • Forskellige trin og strategier i efteråret – og hvordan du følger op i foråret
  • Demonstration i marken af redskaber som stubharve med vingeskær og kvik-killer
  • Konkrete bud på, hvad der er no-go, og hvad der virker i praksis

Dine eksperter på dagen:

  • Peter Mejnertsen, økologichef, Velas
  • Lars Egelund Olsen, specialkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
  • Jens Peter Hermansen, chefkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Du kan selvfølgelig stille spørgsmål direkte undervejs via chatten.