Grønnere fremtid: Hvordan kan vi dyrke levedygtige fødevarer?
Kom med til en inspirerende aften om økologisk landbrug, regenerativ praksis og konkrete løsninger for en grønnere fremtid.
Tidspunkt
03.09.2025, Kl. 19:00 - 21:00
Om arrangementet
Til dette åbne arrangement bliver der stillet skarpt på økologisk landbrug, regenerativt jordbrug og skovlandbrug – og på, hvordan vi kan spille en aktiv rolle i at skabe en bæredygtig fremtid.
Program
Kort velkomst v. Kim Qvist, direktør, Dansk Økojord A/S
Økologiens rejse: Fortid, nutid og fremtid v. Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening: Hvordan startede økologien, hvor står vi i dag i Danmark, og hvilke muligheder ser vi fremadrettet?
Regenerativt jordbrug og skovlandbrug: Fremtidens løsninger v. Jon Aagaard Enni, Innovationscenter for Økologisk Landbrug: Hvad er regenerativt jordbrug, og hvordan kan skovlandbrug bidrage til klimaet, biodiversiteten og lokalsamfundet?
Kaffe og netværk: Få en pause til at møde andre engagerede deltagere og drøfte aftenens temaer.
Borgernes penge i aktion: Konkrete løsninger for levedygtighed v. Kim Qvist, Dansk Økojord A/S: Hvordan kan vi – som borgere og fællesskab – være med til at finansiere og fremme grønne projekter, der skaber varig forandring?
Pris og tilmelding
Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at tilmelde dig.
Arrangør
Foreningen Økojord