Gødningsforsøg med vinterhvede og efterårssået vårhvede samt eftervirkning af bælgsæd

Kom med på markvandring i økologiske landsforsøg og bliv klogere på gødning af vinterhvede og efterårssået vårhvede og eftervirkning af bælgsæd.

Foto: Anna Borum

Om arrangementet

Er du interesseret i at se og høre om forsøg vedr. gødskningsstrategier i vinterhvede og efterårssået vårhvede, samt høre om eftervirkningsforsøg af bælgsæd, så har du chancen torsdag den 12. juni 2025. Du får mulighed for at høre om forsøgene, som vil blive fremvist af specialkonsulent Lars Egelund Olsen og konsulent Anna Borum, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, og forsøgschef Jens Hostrup Pedersen, Velas.

Kl. 10.00 – 11.30 hos forsøgsvært Carsten Rønde

Vi mødes i vejkanten mellem Trigevej og Hornsbjergvej, lidt nede ad vejen efter ejendommen Trigevej 58, 8330 Trige. Herefter kører vi til forsøgsvært Jens Elvstrøm, Tingvej 8, 8330 Trige.

I dette område er der i alt tre økologiske landsforsøg, hvor det ønskes at undersøge: 

Effekten af mellemafgrøde og gødningsstrategi for udbytte og brødkvalitet i økologisk vårhvede

Effekten af mellemafgrøde og gødningsstrategi for udbytte og brødkvalitet i økologisk vinterhvede

Forfrugtsværdien af bælgsæd (markært, hestebønne og lupin), så kvælstofgødskning i den efterfølgende afgrøde kan optimeres.

Pris og tilmelding

Det er gratis at deltage, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.