Fremtidens landskaber med økologisk kløvergræs og biogas
Markvandring og workshop om økologisk kløvergræs til biogas – et tiltag, der reducerer kvælstofudledning, har grønne effekter og skaber robust økonomi.
Tidspunkt
29.10.2025, Kl. 09:30 - 15:30
Om arrangementet
Ledreborgs Slots kulturlandskab og Kongehallen i Sagnlandet Lejre danner smukke og landbrugshistoriske rammer for en workshop om det økologiske landbrug i fremtidens danske landskaber.
Dyrkning af kløvergræs til biogas er et værktøj for økologiske landmænd, som leverer reduktioner i kvælstofudvaskning i forhold til 1-årige afgrøder. Det er meget relevant i Treparten og for at reducere udledningerne til fjorde og vandmiljø.
Økologisk kløvergræs har også en lang række andre fordele i økologiske sædskifter, der kan give positive aftryk på landbrugsdriftens økonomi og bidrag til samfundet. Innovationscenter for Økologisk Landbrug har samlet denne viden i en rapport, som vi præsenterer og diskuterer på workshoppen. Derfor inviterer Innovationscenter for Økologisk Landbrug til en spændende dag med oplevelser og viden i samarbejde med Velas, Ledreborg Landskabslaboratorium og Nationalpark Skjoldungernes Land.
Rapportens konklusioner og anbefalinger danner grundlag for kommunikation til danske og europæiske beslutningstagere. Formålet med workshoppen er at samle deltagernes input til rapporten, så rapportens anbefalinger er forankret i landbrugeres og biogasselskaber virkelighed. Rapporten og workshoppens anbefalinger samles i et whitepaper som præsenteres for beslutningstagere i 2026.
Program
09:30: Kaffe og velkommen til Ledreborg Slot ved Jock Munro.
10:00 – 10:15: Ledreborg Landskabslaboratorium ved Søren Præstholm.
10:15 - 11:30: Markvandring, oplæg og diskussion af kløvergræs i økologiske sædskifter med udgangspunkt i Ledreborg Slots landskab og Treparten.
11:30-12:00: Kørsel til Sagnlandet Lejre og velkommen til Kongehallen.
12:00-13:00: Frokost i kongehallen.
13:00-15:00: Workshop om økonomi, agronomi, klima og trepart i forhold til økologisk kløvergræs til biogas.
15:00-15:30: Afrunding, kaffe og farvel.
Find vej
Mødested er ved hovedindgangen til Sagnlandet Lejre. Læs mere om, hvordan du finder vej til Sagnlandet Lejre: link til sagnlandet.dk.
Se kort herunder.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist er 24. oktober.
Arrangør
Arrangeret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Velas i samarbejde med Ledreborg Landskabslaboratorium og Nationalpark Skjoldungernes Land.
Pris
Det koster 250 kr. at deltage. Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe, kage samt indgang til Sagnlandet Lejre.