Besøg på plantebaseret biogasanlæg i Dijon
Kom med på besøg på et plantebaseret biogasanlæg, leverandører og kooperativet Dijon Cerealés.
Starttidspunkt
08.09.2026, Kl. 05:30
Sluttidspunkt
10.09.2026, Kl. 22:30
Om arrangementet
I Aarhus sidder medarbejderne hos Shell Biogas og sammensætter foderplanen for det nyligt færdiggjort biogasanlæg i Dijon, Frankrig. Området er domineret af planteavl, så mellem- og efterafgrøder samt produkter fra planteavlen udgør biogasgrundlaget for anlægget. Dette gør anlægget særligt hvad angår forholdet til det omkringliggende landskab, men også hvad angår de tekniske løsninger, det kræver at få biomasserne til at fungere i anlægget og derefter på marken.
Turens faglige indhold
Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Shell Biogas har planlagt et pakket program, og der er mulighed for at blive klogere på, hvordan planteavlere søger at løse deres udfordringer ved hjælp af biogasanlægget. På turen får besøger vi biogasanlægget med teknisk gennemgang, får oplæg om kooperativet Dijon Ceralés' tilgang til anlægget samt møder leverandører og aftagere til biogasanlæggets biomasser. Vi besøger desuden markforsøg for at blive klogere på næringsstofværdien og praktikken ved gødskning med plantebaseret biogasgødning.
Praktisk om turens indhold
Praktisk indeholder turen fly fra og til hhv. Billund eller København til og fra Paris, transport i minibus til og fra anlægget i Châtillon-sur-Seine samt lokale besøg i nærheden af anlægget. Alle måltider samt overnatning er ligeledes inkluderet. På turen vil der være præsentationer og fremvisninger, ligesom der vil være rig mulighed for netværk mellem deltager og med de udenlandske værter.
Turen arrangeres som en del af projektet CloverValue, som er støttet af Organic RDD11 puljen. Projektpartnere og specialister i biogas og afgrødeproduktion deltager på turen fra Aarhus Universitet Agro, Aarhus Universitet, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Shell Energy og Danish Bio Communities samt Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.
Pris og tilmelding
Egenbetaling er 3.000 som opkræves via faktura. Inkluderet er hele rejsen, flybilletter, transport, måltider, overnatning og besøg. Når du har tilmeldt dig, vil du få tilsendt en faktura, og tilmeldingen er gældende, når fakturaen er betalt.
Tilmeldingsfristen er 7. april, men der er begrænset antal pladser, og tilmelding er efter først-til-mølle-princippet.