Bæredygtige foldkoncepter til grise
Kom og hør om næringsstofhusholdning, foldsystemer og klimaaftryk i grisefolde med træer.

Tidspunkt
12.06.2025, Kl. 09:30 - 15:00
Om arrangementet
Udendørs hold af søer er udfordret af et højt næringsstoftab fra foldarealerne. Implementering af træer er en del af løsningen, men der er behov for nytænkning i forhold til foldindretning og -driftspraksis for at øge træernes økonomiske og miljømæssige værdi.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har sammen med Aarhus Universitet undersøgt, hvordan folde kan designes med forskellige træer og hvordan værdien af træarealet kan øges.
På dagen kan du høre om, hvordan træer kan integreres i grisefolde, hvordan de kan medvirke til god næringsstofhusholdning, og hvordan forskellig indretning af folde med træer påvirker klimaaftrykket af økologisk grisekød.
Du vil også få inspiration fra andre bedrifter, der har foldsystemer med træer og kan desuden høre om ensilage af løv, fastholdelse af næringsstoffer samt klimaaftryk hos økologisk grisekød.
Program
9.30: Kaffe og ankomst
10.00 - 11.50: Oplæg: God næringsstofhusholdning i grisefolde.
- Hvordan kan træerne bidrage? Intro til første emne v. Anne Grete Kongsted, Agroøkologi, Jordbrugssystemer og Bæredygtighed
- Foderværdi af ensileret pil og poppel v. Maria Eskildsen, AU Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
- Værdien af træer i grisefolde v. Helle Hestbjerg, Teknologisk Institut
- Fastholdelse af kvælstof i foldene v. Magdalena Ullfors, Agroøkologi, Jordbrugssystemer og Bæredygtighed
- Kvælstofbinding med flis - resultater fra forsøg i potter og mark v. Martin Jensen, AU Institut for Fødevarer, Differentierede og biofunktionelle fødevarer.
11.50: Frokost
13.00 - 15.00: Oplæg: Foldsystemer til frilandsgrise i skovlandbrug, praktiske inspirationsoplæg (I marken)
- Forskellige foldsystemer til diegivende søer v. Christoffer Grønne, Innovationscenter for Økologisk Landbrug samt oplæg fra landmænd
- Klimaaftryk af økologisk grisekød, effekt af forskellige scenarier med træer elle brug af træbiomasse v. Marie Trydeman Knudsen, AU Institut for Agroøkologi – Jordbrugssystemer og Bæredygtighed
Karantæneregler
NB! Vær opmærksom på karantæneregler for besøg i grisebesætninger.
Pris og tilmelding
Tilmelding nødvendig senest 3. juni via formularen herunder.



Arrangør
Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med Aarhus Universitet og Hestbjerg Økologi i projektet OUTFIT.
Pris
Det er gratis at deltage.