Udgivet 20.12.2022

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Dyrkning i striber har mange potentialer

Stribedyrkning forsøger at efterligne principperne fra naturlige økosystemer og samtidig opretholde en høj produktivitet

Det dominerende landskabselement i Danmark er stadigt større og mere effektivt drevne marker med overvejende monokultur. De store ensartede dyrkningsflader danner grobund for epidemiske angreb af skadevoldere som insekter og svampe, som i økologien kan give meget alvorlige tab af udbytte og afgrødekvalitet.

Stribedyrkning, hvor marker dyrkes i smalle striber med forskellige afgrøder ved siden af hinanden, udnytter derimod positive naboeffekter mellem forskellige afgrøder til at skabe robuste systemer med øget biodiversitet.

Forsøg med dyrkning i striber har vist en stigning i den generelle biodiversitet og antallet af gavnlige insekter, højere udbytter for forskellige afgrøder, langsommere udvikling af angreb af skadedyr og sygdomme og mindre jordstrukturelle skader. Blandt andet er der fundet en væsentlig reduktion og forsinkelse i kartoffelskimmel hos kartofler dyrket i striber frem for monokultur.

Stribedyrkning kan give: 

  • robuste afgrøder
  • øget biodiversitet
  • højere og mere stabile udbytter
  • forsinkede/færre svampe- og insektangreb
  • frugtbar jord
  • mindre erosion og jordpakning
  • øget landskabsværdi

Kan gøres på mange måder

Det generelle formål med stribedyrkning er at skabe variation. Jo flere afgrøder, jo større bliver variationsmulighederne.

Der er mange måder, hvorpå stribedyrkning kan inkorporeres i et sædskifte på en mark. Designet behøver ikke være særligt komplekst. Skal du lægge simpelt ud, kan du begynde med at introducere en ny afgrøde i en af markerne i sædskiftet, så der et af årene i rotationen indgår to afgrøder i striber (se figur).

Det er også muligt at kombinere to afgrøder, der allerede indgår i sædskiftet, så to afgrøder dyrkes i striber i to år af sædskiftet. Parres alle afgrøderne i sædskiftet to og to, bytter afgrøderne i parrene plads efter halvdelen af sædskiftets længde.

Skal variationen være større, kan du dyrke mere end to afgrøder i marken hvert år. Den fulde variation opnås, hvis alle afgrøder fra sædskiftet dyrkes i striber på marken hvert år.

Eksempler med sædskifter med stribedyrkning

Figur: Der er mange måder, hvorpå stribedyrkning kan inkorporeres i markens sædskifte. Her ses fem eksempler på et seks-årigt sædskifte. Et almindeligt sædskifte længst til venstre - og en gradvis forøgelse af den rumlige diversitet jo længere man kommer mod højre. Kilde: Isabella Selin Norén, Wageningen Universitet. 

De rette naboer

Når man skal dyrke i striber, er mindre traktorer og maskiner en klar fordel, men det er ikke nødvendigt med specialudstyr for at komme i gang. Stribebredden afgøres af arbejdsbredderne af de tilgængelige maskiner. Jo smallere striberne er, jo større bliver naboeffekten og diversitetseffekten.

Hvilke afgrøder, der er gode naboer, er et af de store spørgsmål, der skal afdækkes, før stribesystemet kan rulles ud med stor effekt. Det afgøres bl.a. af afgrødernes vækstperiode, dække og forventede interaktioner.

Ved at vælge planter med forskellig udvikling og morfologi kan udnyttelsen af næringsstoffer, vand og lys forbedres. Jo mere forskelligartede afgrøder der vælges, jo større variation udbydes til markens nytteorganismer. 

Samtidig understøttes naturlige fjender, hvis man hele tiden planlægger en dækkende afgrøde i nabostriben, som insekterne kan migrere til ved forstyrrelser som jordbearbejdning, ukrudtskontrol og høst.

Forsøg under danske forhold

I Danmark afprøves stribedyrkning hos både landmænd og på forskningsplatforme. Forskningsmæssigt undersøges stribernes indflydelse på bl.a. skadedyr, nyttedyr, sygdomme og udbytte.

Et af de store spørgsmål, der skal afdækkes, er dog først og fremmest, om dyrkning i striber kan fungere i praksis hos de danske landmænd. I 2022 blev der etableret stribesystemer hos to økologiske landmænd med landmændenes egne maskiner.

Det ene sted, ved Billund, har kartofler som omdrejningspunkt. Her etableres ni meter striber med kartofler, ærter, blomster og vårbyg. Den anden landmand dyrker solbær på ni meter rækker og har landbrugsafgrøder i et otte meter system mellem bærrene.

Forhåbningen er, at der i Danmark udvikles stribedyrkningssystemer tilpasset lokale forhold, hvor udbytte og kvalitet er mindre påvirket af ødelæggende sygdomme og skadedyr.

Foto: Otto Nielsen

Flere steder i landet afprøves forskellige versioner af stribedyrkning tilpasset dansk økologisk jordbrug. På billedet ses en forsøgsopsætning på Lolland, hvor roer, quinoa, hestebønner, ærter, vårbyg, havre, vårhvede og vårrug dyrkes i tre og seks meter striber. Foto: NBR. 

Konklusion

  • I et stribedyrkningssystem dyrkes marker i smalle striber med forskellige afgrøder ved siden af hinanden. 
  • Det giver en rumlig mangfoldighed i marken, som kan forbedre biodiversiteten og skabe et mere robust system. 
  • Lige nu afprøves stribedyrkningssystemer rundt om i landet i håb om, at det kan bidrage til opbygning af robuste populationer ad nyttedyr og øget modstandskraft imod sygdomme. 

Læs også

Læs notatet Erfaringer fra dansk stribedyrkning (PDF 5 sider)