Udgivet 22.02.2023
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Brug øget biodiversitet til at få robuste systemer
Agrobiodiversitet er betegnelsen for den biodiversitet, der findes i landbruget. Den omfatter alle former for liv lige fra plantesorter og dyreracer til mikroorganismer, skadedyr og bestøvere.
Af Maja Eline Petersen
En høj biodiversitet på bedriften – både i form af velbevarede naturarealer og variation i landbrugsdriften i form af bl.a. afgrødevalg giver en højere stabilitet og flere økosystemtjenester såsom naturlig skadedyrsregulering, bestøvning og øget jordfrugtbarhed. Den diversitet af arter, der kan gavne dyrkningen, kaldes funktionel biodiversitet. Det er med andre ord den biodiversitet, der er nyttig for landmændene.
Udover en gavnlig funktion for produktionen kan et økologisk landbrug med høj agrobiodiversitet understøtte de arter, der lever i og er afhængige af agerlandets fødekilder og levesteder. Det er, sammen med en helhjertet forvaltning af sammenhængende naturområder, et vigtigt bidrag til at løse biodiversitetskrisen.
Forskellige slags biodiversitet
- Funktionel biodiversitet: Mangfoldigheden af levende organismer, der gavner landmandens produktion.
- Agrobiodiversitet: Mangfoldigheden af levende organismer i landbrugssystemet.
- Biodiversitet: Mangfoldigheden af alle levende organismer.
Eksempler på nyttedyr
- Mikro- og makroorganismer, der nedbryder jordens organiske materiale og dermed forbedrer jordens struktur og muligheden for plantevækst.
- Bestøvere, der forøger kvalitet og udbytte af afgrøder.
- Naturlige fjender, der æder skadedyr i afgrøden.
Stribedyrkning skaber gavnlig mosaik
I et stribedyrkningssystem dyrker man forskellige afgrøder i striber i marken. Striberne er brede nok til, at de kan dyrkes med maskiner uafhængigt af de andre afgrøder, men smalle nok til, at der vil være en økologisk interaktion mellem de forskellige afgrøder i striberne.
Ved at dyrke flere forskellige afgrøder på et areal, kan man skabe en mere gavnlig mosaik af levesteder og ressourcer, der understøtter et rigt insektliv. Mange af de insekter, der er koblet til det åbne land, har brug for flere forskellige slags plantedække. I store marker med een afgrøde finder man typisk insekterne langs markkanten, hvor afgrøden støder op til en anden mark eller et levende hegn. Deles marken op i flere striber med forskelligartede afgrøder, vil man få langt flere kanter, der kan give forskellige ressourcer til insekterne. Det vil fremme insektlivet.
Hvis det designes derefter, kan man ved stribedyrkning sørge for, at der er steder med grønt plantedække året rundt, så der er forskellige føderessourcer, skjule- og overvintringssteder gennem hele året for de nyttige insekter. De vil derved have et sted at migrere til, når dyrkningen forstyrrer.
Skovlandbrug
Skovlandbrug giver et større udbud og diversitet af føde, ly og læ, levesteder og ynglesteder til gavn for både pattedyr, fugle og insekter.
Sammensætningen af træer i skovlandbruget har betydning for diversiteten, som typisk vil øges i takt med artsdiversitet i træplantningen. Størrelsen af arealet betyder også noget, men selv ret små arealer med træbeplantning vurderes at bidrage positivt. Afstand mellem træerne i skovlandbruget samt til andre biotoper og sammenhængen mellem disse i form af spredningskorridorer påvirker biodiversiteten og arters spredningsmuligheder i landskabet.
Den bedre agrobiodiversitet, der skabes med skovlandbrug, har potentiale til at øge forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr på naturlig vis og give bedre bestøvning af afgrøderne fra vilde bier. Endelig skaber skovlandbrug uforstyrret jord i marken med fødekilder, der er afgørende for diversitet og tæthed af jordbundsorganismer, der skaber frugtbar jord.
Den primære årsag til tabet af biodiversitet i agerlandet er intensivering af landbruget, hvor fokus på effektivitet har resulteret i en forsimpling af økosystemerne. Blandede landbrug er blevet specialiserede, marker er blevet større, læhegn og træer fjernet og småbiotoperne blevet færre. Sammen med sprøjtning og gødskning gør det, at der ikke er føde nok til fuglene, hverken i form af frø eller insekter. Skal vi have vendt tilbagegangen for agerlandets dyr, skal de have bedre vilkår i landbrugslandet.