Naturkvæg - grundlag for fremtidens oksekød

Projektansvarlig

Bent Ove Rasmussen

Introduktion

Projektets formål er at bidrage til oksekødsproduktionens bæredygtighed i forhold til økonomi, klima, natur, miljø og dyrevelfærd, samt understøtte en effektiv udnyttelse af landets jordressource.

Projektets mål er at formulere et faktabaseret grundlag for en fremtidig bæredygtig oksekødsproduktion, og derved i et samfundsmæssigt helhedsperspektiv anvise retningen mod maksimal bæredygtighed. Det gøres ved at skabe løsningsmodeller omkring centrale problemstillinger relateret til oksekødsproduktion, som kan medvirke til at nuancere og kvalificere diskussioner og handlinger omkring naturafgræssende kvæg.

Projektets aktiviteter er bundet op på et antal indsatsområder, en for hver af seks udvalgte bæredygtighedstemaer: Ressourceanvendelse, Klima, Biodiversitet, Dyrevelfærd, Produktet og Samfundsøkonomi.

Hvert indsatsområde styres af en gruppeleder, som fungerer som specialkonsulenter og projektledere indenfor gruppens faglige tema. Grupperne sammensættes af eksterne ressourcepersoner med den nødvendige faglige ekspertise. De arbejder ud fra den nyeste viden indenfor de respektive indsatsområder.

Hver af de seks indsatsområder har følgende leverancer:

  1. En oversigt over fakta og grunddata.
  2. En referenceliste over de kilder, som gruppen har lagt til grund for den formulerede anvisning.
  3. En formuleret holdningstilkendegivelse og anvisning (i artikelform) af gruppens anbefalinger.
  4. Et oplæg, der præsenteres på projektets afslutningsseminar.

Projektet formidles ved, at den for hvert indsatsområde udarbejdede artikel, publiceres i relevante trykte medier, og afslutningsvist samles i en fælles rapport, der distribueres til projektets målgruppe. Rapportens hovedbudskaber opsummeres desuden i en film. Projektet afsluttes med et seminar for indbudte interesserede.

Projektet skaber en fælles forståelse for problemstillingerne i dansk oksekødsproduktion, herunder øget fokus på og viden om oksekødsproduktionens bæredygtighed i forhold til økonomi, klima, natur, miljø og dyrevelfærd. På længere sigt fremmes muligheden for at naturafgræsning består som en rentabel forretning.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2021. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater

Kvægproducenter vil synliggøre, at koen er uundværlig i økosystemer
Artikel på Økonu.dk om koens uundværlighed i økosystemer.

Fremtidens klimabøf skal smage af dyrevelfærd
Artikel i Økologisk Landbrug om fremtidens klimabøf og fokus på dyrevelfærd.

Afsætning og forbrug af bæredygtigt produceret oksekød
Artikel om afsætning og forbrug af bæredygtigt oksekød.

Bæredygtig oksekødsproduktion - Klima
Artikel om bæredygtig oksekødsproduktion og klima.

Bæredygtig Oksekødsproduktion - Landdistrikter
Artikel om bæredygtig oksekødsproduktion og landdistrikter.

Fremtidens bæredygtige oksekødsproduktion - Ressourceanvendelse
Artikel om fremtidens bæredygtige oksekødsproduktion.

Kvaegafgiftsfonden
Luk (Esc)