23. juni 2022, af Erik Fog og Julie Cherono Schmidt Henriksen

Beregninger af bæredygtighed:Vi skal finde vores vej i bæredygtighedsjunglen

Der findes en række redskaber til at beregne bæredygtigheden af bedrifter og produkter for at sikre – og dokumentere - en bæredygtig produktion, men det er komplicerede beregninger, og hvordan ved vi, om vi får retvisende svar?

I Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder vi med flere af de værktøjer, der kan beregne klima og bæredygtighed i landbrugsproduktionen. Det gælder Landbrugets Klimaværktøj (ESGreen Tool), RISE Bæredygtighedsanalyse og Product Environmental Footprint (PEF). Målet er, at landmænd og afsætningsvirksomheder får de bedst mulige redskaber til at navigere i bæredygtighedsjunglen.

Komplicerede beregninger

Ved beregning af klimabelastningen eller den samlede bæredygtighed skal man medtage alle forhold, der påvirker omgivelserne. Det er princippet i livscyklusanalyser (LCA), forklarer Julie Cherono Schmidt Henriksen, der er konsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug med speciale i klima.

- Hver bedrift og hver virksomhed har sine specifikke forhold, og transporten af materialer og produkter kan foregå på forskellig vis. Det betyder, at en fuldstændig analyse kræver en beregning for hver eneste delproduktion. Lad os bruge malkekoen som eksempel: Koen fodres med forskellige fodermidler med hver deres miljøbelastning. Påvirkningen fra foderproduktionen skal sammenvejes med den effekt, der kommer fra koen selv i form af metan fra fordøjelsen og metan og lattergas fra gødningen, og derefter skal effekterne fordeles på henholdsvis mælk, kød og gødning.

En komplet analyse og beregning skal også omfatte den videre rejse for mælk, kød og gødning. Hvis vi følger mælken til mejeriet, blandes mælken her med mælk fra forskellige besætninger med hver deres niveau af bæredygtighed i produktionen, og ligesom med koen, skal effekten fra de forskellige mælkepartier vejes sammen med effekten fra mejeriet, og igen fordeles ud på de forskellige produkter. Man kan så fortsætte analysen på samme vis ud til butikken, hvor mælken bliver solgt.

Hvis vi følger gødningen fra koen, har det betydning, hvordan gødningen opbevares og anvendes. Køres gødningen til et biogasanlæg, skal det også afklares, om den positive klimaeffekt fra biogassen skal godskrives landbrugsproduktionen, der har frembragt gødningen, eller kun vedrører energisektoren.

Høst Af Græs

En stor del af klima- og miljøbelastningen for græsprotein kommer fra dyrkning og høst af græsset.
Foto: Erik Fog

Generelle eller specifikke beregninger

Når man overvejer kompleksiteten af en fuldstændig beregning, bliver det klart, at det ikke er muligt at gennemføre i praksis for alle de produkter, der løbende strømmer gennem samfundet. Det ville blive dyrere at lave beregningerne, end at producere produktet, og beregningerne ville sandsynligvis først være færdige, når produkterne allerede var solgt.

Derfor arbejder man – fx i EU - med at udvikle og vedtage principper og regler for, hvordan man kan gennemføre klima- og bæredygtighedsberegninger på en praktisk håndterbar måde ved at bruge mere generelle og forudbestemte tal for de forskellige belastninger gennem produktionen. Det kan f.eks. være tal for metan-udledningen fra gødningslagre og fra køernes fordøjelse. Men hvis man vælger at bruge generelle tal for at kunne lave en beregning for slutproduktet, forsvinder muligheden for, at den enkelte landmand kan se, hvor god hans eller hendes produktion fungerer bæredygtighedsmæssigt.

I mejeriselskabet Arla har man udviklet et særligt regneværktøj ”Arla Climate Check Tool”, som tilbydes til alle selskabets mælkeproducenter som et værktøj til at dokumentere klimabelastningen på den enkelte gård og for at rådgive mælkeproducenterne om reduktionspotentialer. På den måde kan selskabet dokumentere klimabelastningen fra gårdene til bestemte mejeriprodukter og kan lægge belastningen fra selve mejeriet og transporten oveni. Det er et væsentligt skridt væk fra de gennemsnitstal og standardværdier, der ofte anvendes i beregninger af klimaaftryk fra produkter og en helt nødvendig indsats for at kunne understøtte arbejdet med at reducere klimabelastningen fra mælkeproduktionen.

Beregning af klimaaftryk fra græsprotein

I EU-regi har der i en årrække været arbejdet med det såkaldte Product Environmental Footprint (PEF), hvor målet er at etablere store databaser over forskellige produkter, hvor man kan gå ind og finde de beregnede PEF-værdier.

I arbejdet med at udvikle græsprotein som et alternativ til bl.a. sojaprotein arbejder Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med Syddansk Universitet og SEGES på at beregne PEF-værdien af græsprotein og af foder, der indeholder græsprotein, forklarer Erik Fog, der er projektleder i projektet Græs-prof.

- De foreløbige erfaringer med PEF-beregning på græsprotein i projektet Græs-prof har vist, at det kræver et ganske omfattende arbejde at indsamle alle de input, der indgår i beregningerne. Lige fra maskinerne og gødningen, der bruges til græsproduktionen, over energiforbruget i bioraffineringsprocessen til produktfordelingen mellem proteinkoncentrat, fiberkage og brunsaft. Dertil kommer udfordringer med at få afklaret, om det mest korrekte er at inkludere den biogasproduktion, der kommer fra sidestrømmene af fiberkage og brunsaft.

Det har været nødvendigt at bruge en standardkalkule for produktion af græsset for at overkomme de forskelle, der vil være mellem forskellige marker og ejendomme. Det har også været nødvendigt at anvende en del beregnede tal for selve bioraffineringsprocessen, da der endnu ikke er solide tal fra en stabil produktion af græsprotein på de to anlæg, der indtil videre er kommet i gang. Det betyder, at de udførte PEF-beregninger endnu ikke opfylder alle de krav, der er, og beregningerne kan derfor endnu ikke sendes til en uafhængig evaluering, der er det næste skridt på vej til en plads i EU’s PEF-registre.

- Erfaringerne fra projektet er dog meget værdifulde for foderstofindustrien, da de er med til at afklare, hvordan man bedst kan organisere og gennemføre PEF-beregninger på de mange foderprodukter, der bruges i landbruget. Projektarbejdet fortsætter med at afklare de udfordringer, der er i PEF-beregningerne, og det vil ske i tæt samarbejde med foderstofvirksomhederne,” fortæller Erik Fog.

Vælg redskab efter formålet

Hvis man ønsker at udvikle sin bedrift i en mere bæredygtig retning, hvor resultatet giver overblik, status og en indsigt i bedriftens udviklingspotentiale, så er det afgørende, at metoden inkluderer så mange af bedriftens egne tal som muligt. Her er RISE og ESGreen Tool oplagte værktøjer. Hvis formålet derimod er at kunne levere et produkt, der lever op til internationale guidelines for certificering med mulighed for benchmarking til andre produkter, så vil valget skulle falde på en metode, der også inddrager standardtal og gennemsnitsværdier for den enkelte produktionsform, f.eks. PEF-metoden.

Der ligger stadig et udviklingspotentiale i at opnå så tæt ensretning som muligt mellem brugen af bedriftsspecifikke tal og guidelines for beregninger på produktniveau. Derfor arbejder Innovationscenter for Økologisk Landbrug sammen med resten af fødevareerhvervet om fortsat udvikling, så det bliver så anvendeligt som muligt.

Læs en længere version af artiklen (pdf)

Ønsker du en klimahandlingsplan for din bedrift?

Kontakt

Erik Fog

Landskonsulent, bioenergi og raffinering

Julie Cherono Schmidt Henriksen

Teamleder, klima

Luk (Esc)