26. oktober, af Malthe Karstensen

Samdyrkninggiver robuste foderafgrøder

- Vi behøver ikke at opfinde hjulet to gange, fastslår Henrik Helmig og rammes af en let tvivl om, hvorvidt det hollandske udtryk nu også fungerer på dansk.

Han og hustruen Meie Peters kommer oprindeligt fra Holland, men flyttede for seks år siden til Danmark med deres børn efter at have drevet landbrug i Canada i en årrække. De overtog den økologiske gård ’Ny Dyrvig’ mellem Grindsted og Skjern. Her dyrker de 250 ha jord, mens lidt over 150 køer sørger for, at der er frisk Ad Libitum-mælk på supermarkedshylderne.

Hjulet, som Henrik Helmig nævner, er kort sagt en metafor for landbrugsfagligt håndværk. Som en del af projektet ’Det selvforsynende kvægbrug’ har han i år kastet sig ud i noget nyt: samdyrkning af forskellige afgrøder i samme mark. Men måske er det hjul allerede opfundet og er i gang med at blive prøvekørt hos andre. Derfor mener Henrik Helmig, at det er vigtigt med det projektarbejde, som Innovationscenter for Økologisk Landbrug udfører, og som Ny Dyrvig deltager i, hvor viden indsamles og formidles, så alle ikke ender med at begå de samme fejl.

Gammel opfindelse

En stor del af projektarbejdet går ud på at videreudvikle og blive klogere på emnet. Selv om samdyrkning er nyt for de fleste landmænd i dag, så er det ikke en helt ny opfindelse. Andelen af blandingsafgrøder i de danske markplaner er stigende men langt fra niveauet for lidt over 100 år siden. Dengang blev der faktisk dyrket blandsæd på en tredjedel af landbrugsarealet, og en del af de allerførste landsforsøg i 1895 havde et stort fokus på netop samdyrkede afgrøder.

Robuste afgrøder

Samdyrkning af flere arter i samme mark har flere fordele. Ifølge projektleder Julie Henriksen det eksempelvis ikke hele marken, der går til spilde ved tørke, og det giver en mere robust afgrøde samlet set.

- Hvis man blander arter, er planterne heller ikke nær så udsatte for svampeangreb. Svampene har ikke så stort råderum som i en monokultur, forklarer hun og tilføjer, at det er en af grundende til, at blandsæd ofte har et højere udbyttepotentiale.

Henrik Helmig Malthe Karstensen

Henrik Helmig har købt en gammel Nordsten-såmaskine. Den er bedst, når man sår blandsæd, da de nye såmaskiner har svært ved at fordele forskellige frøstørrelser på samme tid, erfarer han. Foto: Malthe Karstensen

Mere selvforsyning

Henrik Helmig har i år dyrket blandinger af hørfrø, vårbyg og vårhvede samt lupin og vårtriticale, foruden at han afprøver flere arter i afgræsningsmarkerne. For ham handler det om at øge selvforsyningsgraden af foder til bedriftens køer.

-Der er mange, der siger, at når man er økolog og vil være selvforsynende, så kommer man til at mangle protein, men vi fandt ud af, at det ikke var protein, vi manglede. Vi manglede i stedet de rigtige omega-3 fedtsyrer sidste vinter, siger han.

Hans jord dur ikke til raps, og det er samtidig en art, der kan være svær at dyrke sammen med andre. Derfor kom der hørfrø i en af blandingerne efter inspiration fra en anden landmand. Ligesom raps giver hør fedtholdige oliefrø. Protein kommer fra lupin.

Julie Henriksen understreger, at samdyrkning også kan ses som et klimatiltag.

-Selvforsyning er et vigtigt klimatiltag, fordi vi mindsker importen af foder. Og klimatiltag har vi brug for mange flere af, især i mælkeproduktionen. Derfor skal vi blive klogere på det potentiale, der er i samdyrkning, og hvad der kan lade sig gøre helt lavpraktisk, siger hun.

IMG 5215

Høstet blandsæd af lupin og vårtriticale. Foto: Malthe Karstensen

Svært at analysere

Et af de områder, som projektet samler viden om, er håndteringen af den høstede vare. Det er ikke givet, at sammensætningen altid passer til koens ernæringsbehov.

- Det optimale er selvfølgelig, at man får lavet den færdige blanding på marken. Vejr og klima spiller ind, og det er både til samdyrkningens fordel og ulempe. Man kan ikke være sikker på, at man får det samme ud, som man lægger i jorden. Det kan være en udfordring, hvis det skal gå til en fuldfoderblanding i hvert fald, siger Julie Henriksen.

Når den høstede vare er så varieret, som den er, kan det tillige være svært at analysere foderværdien på samme måde, som man gør for afgrøderne hver for sig. Projektet fortsætter derfor næste år på de seks værtsbedrifter, som ’Ny Dyrvig’ er en del af.

- Nu begynder vi at have fodermidler, vi kan give køerne, så vi kan måle og registrere effekten på f.eks. mælkeydelse og indholdet af fedtsyrer i mælken, siger Julie Henriksen.

Kom i gang

Håbet er, at resultaterne kan danne grundlag for, at flere kan samdyrke på et mere oplyst grundlag, men da det ofte er individuelt, hvad der fungerer på en bedrift, er det også et spørgsmål om at være åben.

Adspurgt om sit bedste råd til andre landmænd, der gerne vil i gang med samdyrkning, fatter Henrik Helmig sig i korthed:

- Bare kom i gang!

Kontakt

Julie Cherono Schmidt Henriksen

Teamleder

Klima, LCA, husdyrmanagement

Promilleafgiftsfonden
Luk (Esc)