3. november, af Malthe Karstensen

Projektvært: Det smitternår nogen brænder så meget for det

Det ligner egentlig en ganske almindelig efterafgrøde, som skyder op af den vestjyske muld på Søren Sandgaards marker ved Aulum. I hvert fald på afstand, for ved nærmere øjekast vil de plantekyndige opdage, at her både gror havesyre, karse og katost – for blot at nævne nogle af de arter, som normalt er sjældne i landmændenes efterafgrødeblandinger.

Sidstnævnte art lever godt op til navnet på projektet ’Kraftige efterafgrøder’, som Søren Sandgaard har lagt marker til i nu to sæsoner. Katosten er øjensynligt én af de arter med størst biomasse i det tidlige efterår i demonstrationsparcellerne.

- Det er nogle lidt specielle blandinger og måske lidt ved siden af det, der ender med at blive brugt i praksis fremover, men på en eller anden måde skal vi jo finde ud af hvilke arter og blandinger, der kan fungere, siger Søren Sandgaard.

Efterafgrøde-app på vej

Det er Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der står bag projektet. Resultaterne fra Søren Sandgaards og to andre økologers marker skal bl.a. bruges til at udvikle en app.

- Vi er ved at udvikle et værktøj, som skal gøre det nemmere at vælge arter i hjemmeblandede efterafgrøder. Det bliver dels et blandingsværktøj, dels en beregner af udsædsmængden i blandinger, fortæller projektleder Dennis Weigelt Pedersen.

Værktøjet lanceres til december, og målet er bedre virkning af efterafgrøderne.

- Økologernes efterafgrøder er en succeshistorie allerede, men vi ser stadig efterafgrøder, der er knap så succesfulde. Der stilles store krav til de arter, man vælger, særligt når de er undersået i hovedafgrøden. De skal være langsomme startere, rimelig nøjsomme og ret hårdføre over for skygge og overkørsler. Så har vi pludselig en kort liste med arter, men vi vil gerne have flere og blive bedre til at differentiere vores anbefalinger, forklarer Dennis Weigelt Pedersen.

Kommer alle til gode

Søren Sandgaard har ikke fortrudt, at han har sagt ja til at eksperimentere med efterafgrøder sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

- Jeg synes da, at det er sjovt og spændende. Især når der er folk som Dennis med i projektet – det smitter, når nogen brænder så meget for det. Vi skal jo have vores efterafgrøder, og så kan vi lige så godt finde ud af, hvordan vi får mest muligt ud af det – både så vi kan få kvælstof i jorden til næste år, og så vi kan øge kulstofindlejringen og gøre jorden mere frugtbar i det hele taget.

Søren Sandgaard Efterafrøder

Det er særligt de undersåede efterafgrøder, som Søren Søndergaard finder spændende. Ifølge ham er det en stor fordel at vide, at efterafgrøden bliver til noget, når man har brugt penge på den – og så slipper man for at bruge tiden midt i høsten på at så dem. Foto: Malthe Karstensen

Etablering er afgørende

Efterafgrøderne i demoparcellerne er etableret på tre forskellige tidspunkter: ved undersåning i hovedafgrøden om foråret, i begyndelsen af august efter en tidlig høst og omkring 20. august, som er den lovmæssige frist for etableringen af de pligtige efterafgrøder.

- Læringen er, at hvis man ikke kan regne med at så inden den 10. august, bør man på forhånd planlægge at underså, siger Dennis Weigelt Pedersen om erfaringerne fra 2021.

Undersåning sparer frø

For Søren Sandgaard, der har 230 ha i markplanen, er det da også de undersåede efterafgrøder, han finder mest interessante.

- Det er nemmest med dem, vi undersår i foråret, fordi vi ikke er presset på tid og frister, og så er de bare hurtigere i gang. Det er en stor fordel at vide, at efterafgrøden bliver til noget, når man nu også har brugt penge på den.

Dennis Weigelt Pedersen er enig og peger på, at udsædsmængden ved etablering om foråret samtidig er lavere.

- Det er ofte billigst at etablere en efterafgrøde om foråret. Vi har sået under seks kg frø i mange af vores blandinger, og så kan udgiften til frø i de fleste tilfælde holdes under 500 kr./ha, siger han.

Lancet-vejbred overrasker

Af de mange arter, der har været afprøvet, fremhæver Dennis Weigelt Pedersen lancetvejbred, som har overrasket positivt.

- Den er nem at etablere og dens funktion minder meget om cikorie. Den er hårdfør over for overkørsler og slæt, den klarer sig godt igennem vinteren og vokser fra tidligt forår.

Derudover ser han fordele i rajsvingel, som hurtigere giver et større plantedække end rajgræs.

- Vi kommer også til at kigge mere på sæddodder, som endda har potentiale for samdyrkning med hovedafgrøden til høst, siger Dennis Weigelt Pedersen.

Rift om næringsstoffer

Før projektet havde Søren Sandgaard ikke mange frivillige efterafgrøder, men han har dog haft kløverudlæg i både korn og raps. Han medgiver, at han nok er privilegeret som økologisk planteavler ved at have et godt samarbejde med en mælkeproducent tæt på. Alligevel begynder efterafgrøderne at få en vigtigere betydning for hans landbrug.

- Der er især kommet rift om biogasgyllen, og det kan godt være, at det kommer til at knibe næste år. Heldigvis har vi kløvergræsmarker, der lægges om, så vi kan nøjes med lidt mindre. Vi har noget bedre udbytter efter kløvergræs, men der er helt sikkert også noget at hente fra efterafgrøderne, siger Søren Sandgaard, der har oplevet at have en tydeligt kraftigere hovedafgrøde, hvor efterafgrødeparcellerne var sidste år.

Kontakt

Dennis Weigelt Pedersen

Konsulent

Efterafgrøder, jordfrugtbarhed

Promilleafgiftsfonden
Luk (Esc)