5. januar 2022

Præcisionslandbrug:Her er håndtagene, økologer kan dreje på

Økologiske landmænd er motiverede for at øge effektiviteten, så de relativt begrænsede mængder af især kvælstof, der er til rådighed, bliver til gode udbytter og ikke havner som nitrat i vandmiljøet eller klimagasser i atmosfæren.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug og EcoViden gennemførte i november 2021 en anonym undersøgelse af økologiske landmænds markplanlægning og driftsledelse. Der kom besvarelser fra 106 økologiske landmænd via rådgivernetværket og siden fra 64 deltagere på en planteavlssession på Økologikongressen. Undersøgelsen er uvidenskabelig men tegner et interessant billede af praksis på bedrifterne. I denne artikel er data fra de 106 landmandsbesvarelser anvendt.

Undersøgelsen viser blandt andet, at ca. 60 pct. af landmændene graduerer udsædsmængden efter markforholdene. Det er også præcisionslandbrug.

Det fremgår videre under temaet ’Management’, at 70 pct. af landmændene mener, de har den maskinkapacitet, der er nødvendig. Samtidig viser det sig lidt groft sagt, at kun mellem 20 og 40 pct. kommer ned af traktoren og vurderer, om det arbejde, de laver i marken, er godt nok. Det gælder især på spørgsmål om kontrolstop, dæktryk/hjullast, undersøgelse af struktur og rødder, behandlingsvinduer og registreringer af pletter i marken. Der er således plads til forbedring blandt de økologiske landmænd, og det er i afdelingen for management, der kan strammes op.

Præcisionslandbrug kan reducere udvaskning

Nogle af de elementer, der indgår i præcisionslandbrug, kan i konventionel planteavl reducere kravene om pligtige efterafgrøder, fordi de bidrager til at mindske udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Økologiske landmænd kan ikke benytte den ordning, da positionsbestemt gradueret gødningstildeling kun gælder handelsgødning. Når det alligevel er et tema her, er det fordi, de faglige elementer i ordningen kan inspirere til at optimere den økologiske markplanlægning. Det drejer sig om:

  • Fastsættelse af kvælstofbehov for hver mark
  • Positionsbestemt gradueret gødningstildeling
  • Bestemmelse af indholdet af kvælstof i organisk gødning

Fastsæt kvælstofbehovet for hver mark

Fastlagte normer for udbytte, forfrugtsværdi osv. kan anvendes til at beregne den maksimale N-tilførsel, som en afgrøde er berettiget til ifølge kvoteberegningerne. Ved præcisionsdyrkning skal man imidlertid forholde sig til udbyttepotentialet og især til de variable faktorer, der har indflydelse på hvor meget kvælstof, den enkelte mark selv stiller til rådighed. En efterafgrøde kan f.eks. levere mellem 0 og 100 kg N pr. ha til efterfølgende afgrøder. Er der kløvergræs i markplanen, kan man regne med kvælstofeffekter, der rækker langt ud over første år med effekter både andet og tredje år efter ompløjning.

Et udbredt planlægningsværktøj som MarkOnline har værktøjer indbygget, der kan vurdere forfrugtens virkning, men en økologisk landmand er nødt til at vurdere markens tilstand manuelt, hvis hvert kg kvælstof skal anvendes optimalt.

Der bliver arbejdet med at udvikle og implementere digitale systemer, der kan vurdere kløverprocent i græsmarker og forfrugtsværdi af efterafgrøder. Efterafgrøder set fra himlen er et økologisk projekt, der viser nye veje til at fastsætte efterafgrødens kvælstofværdi til de efterfølgende afgrøder.

Graduer gødningstildelingen

Det er vanskeligere at graduere tildelingen af organisk gødning end handelsgødning. Ikke desto mindre har økologer flere muligheder for præcisionsgødskning. Med de meget brede bomme på gyllevogne og -udlæggere er værdien af avanceret sektionslukning blevet større. Når man reducerer overlap med dobbelt dosering, kan man spare 3-5 pct. kvælstof, som, afhængigt af afgrøde, pris og planlagt kvælstofniveau kan være 50-200 kr. værd pr. hektar, når metoden anvendes optimalt.

Et andet element er gradueret tildeling efter jordprøver, sensor- eller satellitmålinger. I værktøjet CropManager kan økologiske planteavlere hente de nødvendige data og beregne de optimale tilførsler til korn og rapsafgrøder. Anbefalingerne gælder konventionelt landbrug men kan også bruges som beslutningsstøtte af økologer. Her skal der dog laves en korrektion for ukrudt. Det, satellitten måler, er biomasse, så en afgrøde med meget ukrudt skal vurderes analogt i marken.

Bestem indholdet af kvælstof i organisk gødning

I økologisk planteavl importeres en stor del af næringsstofferne, der beregnes på basis af afgivers og modtagers gødningsregnskab. Det skal stemme. Med aktuelle og dækkende analyser står modtageren stærkere, hvis det viser sig, at indholdet afviger i nedadgående retning. Flere forskellige afgivere og gødningstyper gør det ekstra værdifuldt at få de korrekte værdier sat i gødningsplanen. MarkOnline har faciliteter til dette.

Værdi af gradueret tildeling i økologisk planteavl

Ud over gødning kan økologer graduere udsædsmængde og tildeling af kalk. De tre indsatser har det til fælles, at det er graden af variation i marken, der bestemmer værdien af indsatsen.

Gradueret udsædsmængde

Plantetallet i afgrøden har stor betydning for udbyttet. I 2013 og 2014 blev der gennemført forsøg med gradueret plantetal i økologisk vårbyg og vårhvede. Ved at gå fra 400 planter/m2 til 350 planter/m2, faldt udbyttet i vårbyg med 1,7 hkg/ha, hvilket er en signifikant forskel, også når man medregner øgede udgifter til udsæd. I vårhvede er der samme respons på udsædsmængder over 450 planter/m2, dog med en tendens til faldende proteinprocent, når udbyttet stiger. I den nævnte forsøgsserie var der ikke forskel på ukrudtstrykket ved forskellige udsædsmængder, hverken først eller sidst på vækstsæsonen.

Det er vigtigt at sikre, at det blivende plantetal ikke er lavere end det planlagte. Udfordringen ligger i at etablere og bevare plantetallet i de områder af marken, hvor etableringen er vanskelig, f.eks. pga. lerknolde og på bakketoppe.

I CropManager kan man generere et kort, der kan bruges som hjælp til beslutninger om udsædsmængde. Det er baseret på NDVI-biomassemåling, så udsædsmængden øges, hvor der er lavt biomasseindeks. Det er muligt manuelt at korrigere de anbefalinger, som CropManager kommer frem til.

Gradueret gødskning

Muligheder og potentialer ved graduering inden for den enkelte mark er beskrevet ovenfor. Teknologien, er endnu ikke klar til den helt fine detaljeringsgrad, når det gælder det tunge grej til husdyrgødning. Med fastlæggelse af kvælstofbehovet og dermed en aktiv indregning af dyrkningshistorien er det dog muligt at få en stærkere økonomisk optimering. Hvad den er værd, afhænger af de økologiske afgrøders kvælstofrespons og forventninger om afregningspris.

Gradueret kalkning

Reaktionstallet (Rt) på almindelig markjord kan variere meget. Der skal udtages relativt mange prøver for at udnytte effekten af gradueret kalkning. Præcisionen i kalkspredningen sætter grænser for hvor detaljerede kort, man kan udnytte. Anbefalingen er, at man udtager to gps-prøver pr. hektar. Så er der sammenhæng mellem måledata og udbringningsteknik.

Markkort1 (1)

Magnesiumtallene kan reguleres på samme måde som Rt ved at anvende et af de to magnesiumholdige kalkprodukter Magnesiumkalk og Dolomitkalk.

Når en økologisk landmand kalker efter et for udetaljeret jordprøvekort eller helt uden gps-styret kalkspreder, vil områderne med lavest Rt ikke blive hævet tilstrækkeligt. Lavt Rt hæmmer væksten af flere bælgsædsarter. Samtidig vil områder med højeste Rt blive kalket så hårdt op, at det kan give store problemer med manganmangel i følsomme afgrøder, især vårbyg og de øvrige kornarter.

Sven Hermansen

Kontakt

Sven Hermansen, sher@icoel.dk, 2931 4643

Promilleafgiftsfonden
Luk (Esc)