19. december 2022, af Linda Rosager Duve

ØkologiskeLandsforsøg 2022

Landsforsøgene 2022 er nu tilgængelig online, og du finder resultaterne for de økologiske forsøg på side 257-295 i pdf-filen.

I artiklen her kan du se et udpluk af de resultater, der er beskrevet i Landsforsøgene 2022.

Vårhvede sået om efteråret har færre sygdomme

Forsøgene med efterårssået vårsæd viser, at såning af vårhvede i det sene efterår giver:

  • markant mindre angreb af bygfluelarver
  • mindre ukrudt
  • samt større udbytter

Såning i efteråret gør, at planterne er længere i udviklingen på det tidspunkt, hvor bygfluerne lægger æg, og derfor bliver mindre skadede end planter sået om foråret, som ikke er lige så langt i udviklingen.
Protein- og glutenindhold er dog lavere ved efterårssåning sammenlignet med almindelig forårssåning, og det er ikke lykkedes at opnå brødkvalitet ved efterårssåning.

Konklusionen på flere års forsøg er, at der er en udbyttemæssig fordel ved den sene efterårssåning. Det er tillige vigtigt, at man vælger sorter, som er resistente over for gulrust. Resultaterne tyder på, at høsten kan fremrykkes ved efterårssåning. Det kan være en fordel, når man skal bekæmpe rodukrudt og etablere efterafgrøder og vinterraps.

Se mere om vårhvede sået om efteråret på side 255 i Landsforsøgene 2022.

Ærtesorter med store udbytteforskelle

Høstresultater fra ærteforsøgene i 2022 viser stor udbytteforskel mellem ærtesorterne. I den grønne ært ’Greenway’ har udbyttet været 58 hkg pr. ha, mens det var 37,7 hkg pr. ha i sorten ’Rainbow’, som er af typen maple pea.

Udbytteforskellene er sammen med egenskaber som afgrødehøjde ved høst helt afgørende for prissætningen af en ært til fødevare. Det gælder ikke mindst, hvis ærterne ønskes benyttet til ærteproteinmel.

Det gennemsnitlige udbytte af alle ærtesorter i forsøgene er:

  • 54 hkg pr. ha på JB6 i Østjylland
  • 44 hkg pr. ha på Lolland
  • 40 hkg pr. ha på vandet JB1 i Sønderjylland

Proteinprocenten varierer fra 22,5 til 26,2 % af tørstof for de afprøvede sorter.

Se mere om dyrkning af bælgsæd fra s. 264 i Landsforsøgene 2022.

Hestebønne kvitterer for god jord

Udbytteniveauet i hestebønne, som gennemsnit af sorterne i forsøgene er ca. 21 hkg pr. ha på JB1 i Sønderjylland, der er vandet med 60 mm, og 62 hkg pr. ha på uvandet JB6 i Østjylland.
Råproteinindholdet er ikke significant forskelligt mellem sorterne. Råproteininholdet ligger mellem 29,5 til 31,0 % af tørstof. Der er desuden højest proteinindhold i forsøget med mindst udbytte.

11 sorter af buskbønne er afprøvet

Buskbønner skal sås sent, og helst når jorden er minimum 10 ⁰C. Sorternes udseende, herunder farve og størrelse, er meget forskelligt. Udbytterne har varieret mellem 7,0 og 18,4 hkg pr. ha, og der har været størst udbytte i de sorte buskbønner efterfulgt af røde og dernæst hvide buskbønner.

Udbytterne har varieret meget for de 11 buskbønnesorter - også på den samme lokalitet. Sorten ’Zenith’ er udbyttevinderen i år. Sorten er karakteriseret ved at have en meget opret vækst, og den har samtidig lav grad af lejesæd. ’Zenith’ er derfor velegnet til direkte høst. I årets forsøg har tørken i foråret bevirket, at bønnerne generelt ikke har vokset sig særligt høje, og tendensen til lejesæd har været minimal i alle sorter. Lavthængende bælge har dog forårsaget spild ved høst.

Buskbønner er på varme lokaliteter en interessant proteinafgrøde til konsum med en proteinprocent fra 17,4 til 25,8 %. tørstof i de afprøvede sorter.

Buskbønner i forsøg på Bornholm. Fotograf: Inger Bertelsen

Foto: Buskbønner i årets forsøg på Bornholm - primo juli. Fotograf: Inger Bertelsen

Flere gødningsstrategier - samme udbytte

Afprøvning af forskellige strategier, der kan forbedre dyrkningen af vårsæd er gennemført for 4. og sidste gang. Forsøgene har sammenlignet gødningsstrategier med brug af efterafgrøder, placering af startgødning ved såning samt efterfølgende gødskning med slæbeskær i afgrøden med nedfældning af gylle før såning. Strategierne er afprøvet i havre, vårbyg og vårhvede.

Havre har opnået det største udbytter uanset gødningsstrategien, når man ser på resultaterne på tværs af de år, hvor forsøget har kørt.

Både i havre og vårhvede er der høstet størst udbytte ved de gødningsstrategier, der indeholder efterafgrøder. Ved gødningsstrategier med efterafgrøder har havre givet et sikkert merudbytte i forhold til havre med nedfældning før såning. I vårbyg har der ikke været sikre udbytteforskelle mellem strategierne.

Se mere om afprøvningen af bedre dyrkningsstrategier for vårsæd på side 257 i Landsforsøgene 2022.

Forsøgsparceller på Lolland med vårbyg, vårhvede og havre. Fotograf: Tove Mariegaard Pedersen

Foto: Forsøgsparceller på Lolland med vårbyg, vårhvede og havre. I forsøget undersøgte vi forskellige gødningsstrategier. Fotograf: Tove Mariegaard Pedersen

Delt gødskning kan give andre fordele

Rettidig såning af vårsæden med mindre risiko for at lave strukturskade på en for våd jord er f.eks. en fordel, der kan opnås med delt gødskning. Samtidig spreder man arbejdsbyrden ud over en længere periode om foråret.

Kontakt

Anna Borum

Konsulent

Planteprotein til konsum, landsforsøg

Inger Bertelsen

Chefkonsulent

Bælgsæd, grovfoder, landsforsøg

.

.

Promilleafgiftsfonden
Foel
Luk (Esc)