12. juli 2022, af Karen Munk Nielsen

Økologiske kornsorterer på vej på markedet

Velegnede sorter af vårhvede, vinterhvede og vårbyg forædlet under økologiske dyrkningsforhold er på vej til landets økologer. Det bliver derfor fremover muligt at vælge andre sorter end dem, der er udviklet under konventionelle forhold.

- Mange af de sorter, der er udviklet under konventionelle forhold, klarer sig også godt under økologiske forhold men ikke alle. Nu findes der økologisk udviklede sorter, og flere er på vej, fortæller Jesper Fog-Petersen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Han har været projektleder på ØkoSort II, der har været fødselshjælper for de nye økologiske sorter. Selve forædlingen og fremavlen er sket i et frugtbart samarbejde med dedikerede kornforædlere i Nordic Seed og Agrologica, og Jesper Fog-Petersen er overbevist om, at arbejdet vil gavne økologisk planteavl.

Sorter er i afprøvning

- De sorter, man skal holde øje med i fremtiden, er fx vårbygsorten 115.279-05 fra Nordic Seed, som har givet 108 i forholdstal for udbytte. I vårhvedekategorien ser NOS 415016.17 lovende ud, mens det i vinterhvedekategorien især er Agrologicas Popkorn, der bør påkalde sig interesse, siger Jesper Fog-Petersen.

Nummersorterne har endnu ikke navne, fordi de stadig er under afprøvning.

Foruden korn har der i ØkoSort II været fokus på udvikling af danske sorter af linser og af sunde hestebønnesorter.

Konklusioner og resultater

De vigtigste konklusioner og resultater af projektet er nu samlet i faktabladet Udvikling af fremtidens sorter.

Fremtidens Sorter Web

Kontakt

Jesper Fog-Petersen

Konsulent

Planteprotein til konsum, forædling

Promilleafgiftsfonden
Gudp
Luk (Esc)