3. marts 2022

Økologisk kvægforskningNyt fra udlandet

Innovationscenter for Økologisk Landbrug er internationalt orienteret og bringer her kort nyt fra udenlandsk økologisk forskning.

Nykælvere med forhøjet celletal har nedsat holdbarhed

Forhøjet celletal i mælken i begyndelsen af laktationen fører til lavere ydelse og en større risiko for, at økologiske køer bliver sat ud i løbet af laktationen.

Det viser data fra et amerikansk projekt, som fulgte 1511 nykælvere i to store økologiske besætninger. Her koblede forskerne celletallet ved første ydelseskontrol efter kælvning til, hvor godt køerne klarede sig i laktationen.

Køerne blev opdelt efter, om de havde over eller under 200 tusinde celler i mælken. Forhøjet celletal er et tegn på subklinisk mastitis.

Køer med forhøjet celletal havde en ydelse på 30,7 kg om dagen mod 32,1 kg hos raske køer. Kun 77 procent af celletalskøerne var stadig i besætningen 300 dage efter kælvning mod 90 procent af køerne med raske yvere.

Der var ingen effekt på dødelighed eller reproduktion hos køer med subklinisk mastitis, skriver forskerne i Journal of Dairy Science.

Raske køer har høj prioritet hos økologer

En balanceret foderration med stor mængde grovfoder, høj hygiejne i miljøet omkring dyrene og udendørs adgang til græs og motion er vigtige forhold for at undgå sygdom hos økologiske malkekøer. Det konkluderer et amerikansk projekt, som har interviewet 23 økologiske mælkeproducenter for at forstå, hvordan de undgår sygdom hos køerne.

Over halvdelen af producenterne bruger vacciner til forebyggelse, og de fleste har en positiv holdning til det. Også alternative behandlingsmetoder i stedet for antibiotika er udbredte. De fleste producenter har erfaret, at besætningssundheden er blevet bedre efter omlægning til økologisk mælkeproduktion.

Sunde køer og høj velfærd er en del af det økologiske varemærke, og brug af antibiotika skal helst være begrænset. Det betyder, at økologiske mælkeproducenter har et særligt fokus på at undgå syge dyr, understreger projektet, der er refereret i .

Mælkeerstatning er en dyr løsning

Økologiske kalve kan opnå en høj tilvækst, når de bliver fodret med en økologisk mælkeerstatning, men fodring med økologisk sødmælk er betydeligt billigere.

Det viser et projekt fra universitetet i Minnesota, hvor forskerne sammenlignede tilvækst, sundhed og økonomi hos 80 spædekalve, som enten fik sødmælk eller en økologisk mælkeerstatning.

Kalvene fik op til otte liter mælk om dagen fra en sutteautomat og blev fravænnet efter 56 dage.

Den daglige tilvækst var 730 gram hos kalve på sødmælk mod 700 gram på mælkeerstatning.

Drikkeadfærden var påvirket af mælketypen, og kalvene på sødmælk drak mælken hurtigere og havde kortere besøg ved automaten end kalve på erstatning. Samtidig var der tendens til flere tilfælde af tynd mave hos kalve på mælkeerstatning.

Under amerikanske prisforhold var udgiften til mælkefodring 37 procent lavere ved sødmælk end ved mælkeerstatning, skriver JDS Communications.

Situationen er parallel i Danmark, hvor prisforholdene ligeledes gør det billigere at opdrætte økologiske kalve på sødmælk. Det er da også normalen, og økologisk mælkeerstatning fungerer som et supplement.

Klimaaftrykket er ens i økologisk og konventionel mælkeproduktion

Beregnet som CO2-belastning pr. kg produkt er klimapåvirkningen den samme for økologisk og konventionelt produceret mælk.

Det viser data fra Sveriges Landbrugsuniversitet, som har samlet resultater fra en række internationale undersøgelser, der sammenligner klimadata for økologisk og konventionel produktion.

Mindre brug af kraftfoder, ingen brug af kunstgødning og en højere andel af kløver i grovfoderet er generelt med til at sænke udslippet fra økologisk produktion.

En højere mælkeydelse hos de konventionelle køer betyder så modsat, at CO2-produktionen pr. kg produceret mælk er cirka den samme, viser oversigten.

Undersøgelsen viser generelt stor variation mellem lande og systemer.

Luk (Esc)