3. august 2022

Økologisk bælgsædsarealer stagneret

Arealet med bælgsæd har været støt stigende i årene 2012–2021, men i 2022 er det samlede areal med økologisk bælgsæd stagneret, viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen (Figur 1).

Figur 1: Areal med økologisk bælgsæd i Danmark i årene 2009–2022. Kilde Landbrugsstyrelsen

Økologerne har været motiveret for at dyrke mere og mere bælgsæd, fordi det både er:

  • godt i et sædskifte
  • en kilde til mere kvælstof
  • en fordel at dyrke mere protein selv

Sædskiftet udgør dog en begrænsning for mængden af bælgsæd, der dyrkes, og det kan være forklaringen på, at arealet med bælgsæd er stagneret i år.

- Vi har regnet på det og må konkludere, at vi nok er ved at nå grænsen for, hvor meget bælgsæd, der kan dyrkes på det økologiske areal i Danmark, når der tages hensyn til de dyrkningsfrie år og afgrødefordelingen i øvrigt, fortæller Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Dyrkningsfrie år reducerer risikoen for jordbårne sygdomme. I et godt sædskifte er der derfor 4-5 frie år mellem dyrkning af flere af bælgsædsarterne. Se artikel på landbrugsinfo.dk (link herunder) for mere information om dyrkningsfrie år mellem bælgsædsarter.

Flere ærter – færre hestebønner

Arealet med ærter er dog fortsat steget fra 2021 til 2022, mens arealet med hestebønner er faldet ca. tilsvarende.

Der laves i øjeblikket flere kontrakter på ærter til humant konsum end tidligere, og interessen er stigende. Det øgede areal med økologiske ærter er sandsynligvis et respons på en stigende efterspørgsel efter planteprotein.

- Landmændene er helt klar på en omstilling til planteprotein. Hvis der er efterspørgsel på bælgsæd til humant konsum, og prisen lever op til de krav, der stilles til landmændene, når de skal dyrke afgrøder til fødevarer, så er landmændene helt klar til at dyrke det, forklarer Sven Hermansen.

Arealet med blandsæd til modenhed er steget en smule. Der er ikke en præcis opgørelse af arter, men et bud vil være, at lupiner dyrkes i blanding med vårhvede for øget dyrknings- og høstsikkerhed.

Rapsarealet stiger fortsat

Arealet med økologisk vinterraps stiger nærmest eksponentielt (Figur 2). Det skyldes formentlig, at landmændene er blevet bedre til at dyrke raps, så det er blevet en mere stabil afgrøde. Tidligere var det ret almindeligt med et udbytte på ca. 2 ton pr. ha, men mange kan nu budgettere med udbytter omkring 3 ton pr. ha.

Figur 2: Areal med økologisk vinterraps i Danmark i årerne 2009 - 2022. Kilde: Landbrugsstyrelsen

- Landmændene er gode til at prioritere etablering, ukrudtsrenholdelse og næringsstoftilførsel, som er vigtige parametre for at opnå et godt udbytte, siger Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

- Og så har vi haft nogle år uden de store skadedyrsangreb fra glimmerbøsser og rapsjordlopper, fortsætter han.

Sædskifte med raps og bælgsæd kræver ekstra fokus

Raps er følsom over for knoldbægersvamp, og jo flere andre hulstænglede arter, der vokser på samme arealer, jo større er risikoen for knoldbægersvamp. Raps er særligt følsom, men der er nu forædlet en sort, som har resistens. Den er dog kun tilgængelig som konventionel udsæd i denne sæson.

Hestebønne og ærter samt kartofler og flere almindeligt udbredte ukrudtsarter er hulstænglede. Derfor skal man være opmærksom på forekomst af knoldbægersvamp, når der er raps, hestebønner, ærter osv. i sædskiftet.

Kontakt

Anna Borum

Konsulent

Planteprotein til konsum, landsforsøg

Sven Hermansen

Chefkonsulent

Næringsstoffer, planteproduktion, regeludvikling

Promilleafgiftsfonden
Luk (Esc)