27. oktober, af Linda Michelle Handrup

Ny koordinatori Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Lone Gram er nyansat koordinator i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor hun især skal arbejde med support til direktion og bestyrelse og også med support til de faglige projektledere.

- Jeg er stolt over at skulle bidrage til arbejdet for grøn omstilling, bæredygtighed og økologi, som er en meget aktuel dagsorden for fremtidens landbrug, siger Lone Gram.

Hun er uddannet erhvervssproglig korrespondent i engelsk og fransk og har mange års erfaring fra forskellige brancher som Personal Assistant, HR-konsulent og projektkoordinator – senest fra et job hos Aarhus Letbane. Hun har tidligere været ansat i entreprenørbranchen og retailbranchen og har arbejdet som selvstændig med en webshop i syv år.

- Det er spændende at træde ind i en for mig helt ny branche og blive klogere på, hvilke udfordringer de økologiske landmænd står over for. Innovationscenter for Økologisk Landbrug er en meget ung virksomhed, og jeg glæder mig til at bruge mine kompetencer til at understøtte udviklingen ved at præge de interne processer og organiseringen og udvikle nye strategiske tiltag.

Også direktør Kirsten Holst glæder sig til samarbejdet:

- Lone kommer med solide erfaringer inden for mødeplanlægning og betjening af bestyrelse og topledelse. Hun har desuden et stærkt blik for struktur, systemer og korrektur. Når man som os er en ny virksomhed, der skal have opbygget struktur og stabile arbejdsgange, er det dejligt at mærke en kompetent hånd på opgaverne. Lone er med sine erfaringer og gode jordforbindelse netop den spiller på holdet, som vi står og mangler, så vi kan sikre støtte til såvel ledelse som projektledelse.

Lone Gram
Luk (Esc)