20. maj 2022, af Karen Munk Nielsen

Ny specialkonsulent:Morten Winther Vestenaa er ansat i Team Planter & Jord

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har ansat Morten Vestenaa som specialkonsulent i team Planter & Jord.

Morten Vestenaa er agronom og kommer fra en Ph.d.-stilling ved Københavns Universitet, hvor han har forsket i rødders fysiologi og optag af mikronæringsstoffer og kalium.

”Jeg tror, at økologisk produktion har særligt gode vilkår for at bidrage til at udvikle et bæredygtigt og klimaeffektivt dansk landbrug. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dygtige kollegaer med en bred vifte af specialer inden for økologisk planteproduktion. Sammen med dem er det min ambition at bidrage til, at dansk økologi opfylder de ambitiøse mål, der er sat for vækst og bæredygtig udvikling,” siger Morten Vestenaa.

Morten Vestenaa skal primært beskæftige sig med næringsstofprojekter, herunder plantebaserede gødninger og komposteret grøngødning.

”I Morten har vi fået en handlekraftig agronom, som matcher Innovationscentrets satsning på at finde de næringsstoffer, der skal til, for at nå fordoblingsmålet for økologisk produktion. Vi er glade for at have fået Morten med ombord – det er en stor faglig forstærkning for os,” siger teamleder Casper Laursen.

Morten W Vestenaa Web

Foto: Karen Munk Nielsen

Kontakt

Morten Winther Vestenaa

Specialkonsulent

Næringsstoffer, planteproduktion

Luk (Esc)