2. maj 2022, af Karen Munk Nielsen

Ny medarbejder i HusdyrsystemerHeidi Mai-Lis Andersen er ansat som chefkonsulent

Heidi Mai-Lis Andersen er ansat som chefkonsulent og projektleder inden for økologisk griseproduktion i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Heidi er agronom med en Erhvervs-PhD i husdyrproduktion. Omdrejningspunktet har i hele hendes arbejdsliv været griseproduktion, hvor hun har arbejdet med både rådgivning, produktudvikling og forskning.

"Jeg glæder mig til at være en del af et tværfaglig miljø, hvor økologien er 100 procent i fokus, og jeg håber, at jeg ved at bringe min viden i spil kan være med til at udvikle og styrke den økologiske produktion sammen med landmænd og kolleger," siger Heidi Mai-Lis Andersen, der kommer fra en stilling på Aarhus Universitet, Foulum.

Her var det faglige fokus i starten adfærd, men de senere år har det i stigende grad været samspillet mellem dyrenes adfærd, produktionssystemet og de klima- og miljømæssige aspekter af griseproduktion.

”Vi er glade for at kunne styrke vores husdyrteam med så erfaren en kapacitet som Heidi. Vores ambitioner på husdyrområdet er høje, og selv om økologisk griseproduktion står et godt sted, vil der altid være udfordringer, som vi skal bistå landmændene med at finde robuste løsninger på,” siger vicedirektør Peder Bligaard.

Heidi Mai Lis Andersen3 Kamn Web

Kontakt

Heidi Mai-Lis Andersen

3056 9910,

Luk (Esc)