11. juli 2022, af Karen Munk Nielsen

Nederlandenes største økologiske landbrugdyrker 100 ha i striber

Den fondsejede bedrift ERF har fra første færd mærket fordelene ved stribedyrkning - ikke mindst i hovedafgrøden kartofler, hvor striberne forsinker kartoffelskimmel.

I det meget intensivt dyrkede Flevoland, hvor kartofler og grøntsager er hovedafgrøder i storskala monokultur, lyser ERFs farverige, stribede marker op. På 100 af i alt 1600 hektar afprøver det fondsejede og bynære landbrug en ny dyrkningsteknik, stribedyrkning. Monokulturernes store sårbarhed for sygdomme er en af årsagerne til, at ERF begyndte at tænke i øget afgrødediversitet. De startede med at dyrke forskellige kartoffelsorter i striber mellem hinanden. Det gav ikke den store effekt mod skimmel, men de fandt ud af at det godt kunne lade sig gøre at dyrke i seks meter brede striber. Herefter forsøgte de med blomsterstriber i ærtemarken og fandt, at der var færre bladlus.

Forsinker kartoffelskimmel

Det fortæller Roy Michielsen. der er ansvarlig for gårdens forsøg og afprøvninger, til en gruppe danske landmænd og rådgivere, der er i Nederlandene for at hente inspiration til metoder, der kan gøre det økologiske landbrug herhjemme mere varieret og robust.

- Afgrødediversitet virker. Da vi begyndte, var der et hav af gode argumenter for, at vi ikke skulle gøre det, men vi vendte tankegangen rundt og kiggede i stedet på mulighederne. I dag, hvor vi dyrker kartofler mellem andre afgrøder, kan vi se en tydelig forsinkelse af kartoffelskimmel, siger Roy Michielsen.

Han understreger, at der ikke er én bestemt opskrift på stribedyrkning, men at den enkelte landmand må tage udgangspunkt i egen bedrift, sædskifte og maskinpark.

Maskinparken er udfordringen

Det har de selv gjort, og det er maskinsiden, der er den største udfordring i stribedyrkningen, ikke mindst når der er grøntsager i sædskiftet. De pløjer ikke men harver i 10-15 cm’s dybde og bruger i det hele taget de samme maskiner som i monokulturmarkerne. Det, at de ikke har skullet investere i andre maskiner, har gjort det til en økonomisk succes.

- Vi vil gerne vise vores kolleger, at det er muligt at dyrke økologisk og i striber i storskala med samme effektivitet og samme maskiner. Gevinsten er afgrøder, der er mindre sårbare for skadegørere, og mere biodiversitet, forklarer Roy Michielsen.

Billede1 Danskere På Tur. Roy Michielsen1

Roy Michielsen (th) fortæller om stribedyrkningen, der gradvist siden 2014 er introduceret på 100 hektar. Foto: Trine Schwennesen

Stribedyrkning på dansk

En af deltagerne på turen er Kjeld Forsom, der er plante- og kartoffelrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Han er her for at blive klogere på stribedyrknings potentiale i en dansk, økologisk virkelighed.

- Der er ingen tvivl om, at epidemiske skadegørere som lus og skimmel vil blive forsinket med stribedyrkning, og kan man blot forsinke kartoffelskimmel et par dage, kan det betyde et par tusinde kroner mere i udbytte, siger han.

Han ser flere muligheder i stribedyrkningen.

- Man kan integrere blomsterstriber i systemet men også kløvergræs til grøngødning, siger Kjeld Forsom, der ser maskinsiden som den største udfordring.

Om stribedyrkning en dag bliver dansk praksis, kan stå og falde med maskinløsninger til fx vanding og høst i striber, vurderer han. I Nederlandene overvejes det at gøre stribedyrkning til et element i CAP.

Fra Holland til Lolland

Studieturen var arrangeret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug, og konsulent Maja E. Petersen håber, at de erfaringer, hun og kollegerne tager med hjem, kan være med til at opbygge endnu mere robuste dyrkningssystemer hos danske økologiske landmænd:

- Vi ved fra forskningen, at afgrødediversitet på marken giver bedre levevilkår for nyttedyr, og at striber kan ’skjule’ en afgrøde for skadegørerne. Nu ved vi også, at det er praktisk muligt at dyrke i striber i et system, der på mange måder ligner det danske, siger hun.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug demonstrerer aktuelt stribedyrkning hos tre danske økologer i Billund og på Lolland. Det sker i projektet Stribedyrkning i økologisk planteavl, og selv om det endnu er for tidligt at konkludere på projektet, opsummerer Maja Petersen de nuværende erfaringer fra projekt og studieturen i disse få punkter:

  • Tag udgangspunkt i din egen bedrift og dit eget sædskifte
  • Start i det små: lille areal, få afgrødekombinationer
  • Grøntsager skal ind i sædskiftet i stribesystemer
  • Flere insekter er ikke kun godt – i Holeby angriber stankelbenslarver sukkerroer fra nærliggende græsbane
  • Balancen i systemet tager tid.
Sher (2) Kamn

Det økologiske landbrug ERF dyrker korn, kartofler og grøntsager i seks meter brede striber. Foto: Sven Hermansen

Om ERF - Exploitation Reserve land Flevoland

  • Ejet af fond
  • Dyrker jord, der skal bruges til byudvidelse eller naturgenopretning.
  • Økologisk landbrug med 1594 ha fordelt på syv lokationer.
  • 18 forskellige afgrøder.
  • Omsætning i 2019-2020: 9,8 mio. euro.
  • Sædskifte med stribedyrkning: kartofler, hvede, hestebønne, broccoli, løg, kløvergræs, pastinak, selleri.

Kontakt

Maja Eline Petersen

Konsulent

Biodiversitet, planteproduktion

Foel
Luk (Esc)