18. oktober, af Karen Munk Nielsen

Landmænd deler erfaringerom ko og kalv sammen

I fem nye videoer fortæller de økologiske mælkeproducenter Meie Peters, Ny Dyrvig, og Anne Glob Lassen, Ellinglund, om hvordan, de hver især praktiserer at have køer og kalve sammen de første måneder af kalvenes liv. Begge gårde samler kalvene hos ammetanter, når kalvene har fået råmælk og er blevet gode til at drikke hos moderkoen.

Både Ny Dyrvig og Ellinglund har flere års erfaringer med ko-kalvsystemer og har efterhånden fundet en praksis, der fungerer for dem. Gennem de fem film følger vi kalvene fra fødsel til fravænning, og Meie Peters og Anne Glob Lassen fortæller om råmælkstildeling, bonding mellem kalv og ammetante, kalvenes tilvænning til elektrisk hegn, afgræsning og til sidst fravænning.

Filmene er produceret i projekterne KALVvedKO og GrazyDaiSy og kan ses på ICROFS Youtubekanal.

Ko Kalv Videoer Christine Dilling, ICROFS

Foto: Christine Dilling, ICROFS

Luk (Esc)