3. juni 2022, af Karen Munk Nielsen

Diversitet- et økologisk værktøj, vi skal lære at bruge

Ukrudtet har svære kår i bunden af vikke-vinterrugen. Hø-engen med flere end 60 arter af græsser, urter og bælgplanter giver større udbytte end blandinger med få arter. Kornudbyttet og økonomien er blevet bedre med introduktion af low-input mælkeproduktion på planteavlsbedriften.

De tre eksempler stammer fra Innovationscenter for Økologisk Landbrugs studietur til Tyskland for 25 økologiske landmænd og rådgivere i begyndelsen af juni, og de viser på hver sin måde, hvordan diversitet giver økologisk og økonomisk gevinst. Overskriften på studieturen var samdyrkning og selvforsyning på kvægbedriften, og deltagerne besøgte de økologiske forsøgsgårde Lindhof og Trenthorst samt Jena-eksperimentet, et 20 årigt forsøg med stigende artsdiversitet i vedvarende græsenge.

Vinterrug Vikke På Trenthorst Web

Blandingen af vinterrug og vikke er sået i oktober og giver ukrudtet kraftig konkurrence. Formålet er en grøngødning, der kan høstes til kvægfoder inden såning af majs. Foto: Karen Munk Nielsen

Grøngødningen er også foder

På den økologiske forsøgsgård i Trenthorst eksperimenterer forskerne med forskellige kombinationer af grøngødninger med flere formål. Dels skal grøngødningen kunne levere N nok til en efterfølgende majsafgrøde, dels skal den kunne høstes til ensilage til gårdens kvæg, svin eller høns. Kombinationen af grøngødning, foderproduktion og sen sået majs øger udbyttet på med to ton tørstof pr. ha, fortæller Herwart Böhm fra Institut for Økologisk Landbrug.

Jena-eksperimentet er forskning i biodiversitet

For foden af bløde bakker og bjerge sydligere i Tyskland ligger Jena-eksperimentet, et langvarigt forskningsprojekt, der helt grundlæggende undersøger, hvad diversitet i plantesamfundet betyder for jorden, miljøet, insekter, biller og bestøvere og for udbyttet. I 90 parceller blev der for 20 år siden udsået fra 1 til 60 arter af græsmarksplanter på en hidtil pløjet og gødet eng. Parcellerne luges for ukrudt, der høstes to slæt hø om året, og så er de i øvrigt grundlag for alverdens registreringer, når forskerne undersøger de direkte effekter af artsdiversitet.

"Sammenlignet med tidligere drift, hvor engen blev gødsket og omlagt jævnligt, er udbyttet faldende. Det er naturligt for permanent græs, der ikke gødskes, men faldet er absolut mindst i parcellerne med stor artsdiversitet, og faktisk registrerer vi nu et stigende indhold af kvælstof i overjorden," fortæller Anne Ebeling under rundvisningen.

IMG 6188

De mest artsrige parceller giver størst udbytte, de opbygger mest kulstof i jorden, og så er de rige på blomstrende urter, der gavner insektlivet. Foto: Karen Munk Nielsen

Græsbaseret mælkeproduktion er økologisk effektiv

På både forsøgsgården Trenthorst og på Lindhof ved Kiel er der i dag økologisk mælkeproduktion og begge steder er den græsbaseret. På Trenthorst får køerne udelukkende grovfoder, hvilket resulterer i en ydelse omkring 6.300 kg EKM. På Lindhof, hvor mælkeproduktionen er af nyere dato og etableret for at udnytte gårdens ressourcer mere effektivt, får køerne et mindre tilskud af korn, hvilket giver en ydelse omkring 7.600 kg EKM. Blandt forsøgene på gården er græsmarksblandinger til afgræsning. Med malkekøerne er græsarealet udvidet. 55 ha kløvergræs giver nu gødning/forfrugt til et tilsvarende areal med korn, hvilket har øget udbyttet betragteligt i forhold til tidligere, hvor der var en kødkvægsbesætning på ejendommen. Samtidig er klimabelastningen fra mælkeproduktionen lav, fortæller Ralf Loges, der har ansvaret for undervisning og forskning på Lindhof.

Ralf Loges Lindhof Web

Noget af det, der har overrasket Ralf Loges fra Kiel Universitet, er, hvor godt rødkløver tåler afgræsning. Køerne stribeafgræsser markerne, der typisk afgræsses ni gange og slættes to gange i løbet af en sæson. Foto: Karen Munk Nielsen

Dansk projekt tester multiafgrøder

Studieturen var arrangeret i Innovationscenter for Økologisk Landbrugs projekt 'Det selvforsynende kvægbrug'. Det har til formål at udvikle foderproduktionen til malkekvæg, så bedrifterne bliver mere selvforsynende, afgrøderne bliver dyrket i mere alsidige blandinger, og kulstofbindingen øges til gavn for klimaet. Seks økologiske landmænd deltager i projektet, heraf fire mælkeproducenter.

"Vi skal ikke nødvendigvis blande 60 arter sammen, men vi skal lade os inspirere og finde ud af, hvordan vi i praksis kan samdyrke flere afgrøder, end vi gør i dag og med flere arter, og på den måde styrke den økologiske bedrifts robusthed. Diversitet er et effektivt biologisk værktøj, som vi skal lære at bruge klogt," siger Jesper Fog-Petersen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der havde planlagt studieturen.

Kontakt

Jesper Fog-Petersen

Konsulent, samdyrkning, forædling

Luk (Esc)