26. januar 2022

FjerkræØkologireglerne er ændret fra 1. januar

Reglerne for økologisk fjerkræproduktion er ændret med virkning fra 1. januar 2022. De er beskrevet i den nye økologivejlednings kapitel 28.

Regler om foder

Andelen af lokalt produceret foder øges til 30 pct. Lokalt produceret foder er produceret på egen bedrift eller i samme region, dvs. i Danmark.

Økologiprocenten i foder hæves til 100 pct. for høner i stabil lægning. Indtil 31. december 2026 må der dog anvendes 5 pct. ikke-økologisk proteinfoder til ungfjerkræ, hvis økologisk ikke kan skaffes. Ungfjerkræ er slagtekyllinger og æglæggere indtil de er stabile i æglægning og vægt.

Indkøbt omlægningsfoder må fremover kun indgå med op til 25 pct. regnet pr. kalenderår.

Regler vedrørende siddepinde

Hønniker, hanekyllinger fra æglæggerlinjer, slagtekyllinger, kapuner og kalkuner skal fra 1. januar 2022 have mindst 10 cm siddepind pr. fugl eller mindst 100 cm2 hævede platforme pr. fugl. For eksisterende producenter af slagtekyllinger og slagtefjerkræ er der dog en overgangsordning. Hvis det er nødvendigt med en ombygning af stald eller udskiftning af udstyr, skal kravet om siddepinde eller hævede platforme først overholdes fra 1. januar 2025.

Flokstørrelse, belægning og adskillelse af flokke

Maksimal flokstørrelse ved opdræt af levekyllinger hæves til 10.000 kyllinger pr. flok og belægningen pr. m² reguleres fremover kun ved kravet om max. 21 kg/m². Adskillelse af afdelinger/flokke i huse til æglæggende høner og hønniker kan ske med net eller trådnet.

I stalde til slagtefjerkræ, slagtekyllinger undtaget, skal afdelingerne være adskilt af faste skillevægge, der sikrer en fuldstændig fysisk adskillelse fra gulvet til taget af bygningen for hver afdeling i fjerkræhuset. Der er en overgangsordning for eksisterende produktioner til 1. januar 2025, hvis det er nødvendigt med en ombygning af staldanlæg eller udskiftning af udstyr for at opfylde kravet.

Verandaer skal isoleres, hvis de er del af nyttearealet

Uisolerede verandaer kan ikke længere medregnes i staldens indendørs nytteareal. Hvis arealet skal tælle med i nyttearealet, skal det være konstrueret, så der ikke er udeklima, og dyrene skal kunne være der hele døgnet året rundt. Dette indebærer, at bygningskonstruktionen skal have en isolerende effekt, så der er afskærmet mod vind og nedbør, og dyrenes velbefindende skal sikres hele året. Eventuelle låger mellem veranda og inderstald skal altid være åbne. Den isolerede tilbygning som kan medregnes i nyttearealet kaldes en AUB = Anden Udendørs tagbelagt Bygningsdel.

Lemme mellem inderstald og veranda

Størrelsen af ind- og udgangshuller mellem fjerkræhuset og verandaen/AUB skal have en samlet længde på mindst 2 meter pr. 100 m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal. Her gælder en overgangsordning frem til 1. januar 2025.

Medicin og tilbageholdelsestid

Æg og kød kan ikke længere markedsføres som økologisk under og 48 timer efter brug af veterinærmedicin, hvor tilbageholdelsestiden er angivet til 0 dage. Eksempler på sådan veterinærmedicin er ormemidlerne Panacur og Flubenol og blodmide-midlet Exzolt. Disse midler har indtil nu kunnet bruges uden tilbageholdelsestid af både konventionelle og økologiske producenter, men jf. den nye økologiforordning indføres fra 1. januar 2022 et forbud mod markedsføring af produkterne som økologiske under og 48 timer efter behandling af de økologiske dyr. Æg og kød må gerne markedsføres men ikke som økologiske. Denne regel udgør et stort problem, da man fx ved behandling med Panacur mod indvoldsorm ikke kan markedsføre kød eller æg som økologiske i syv dage.

Miljøregler

Etageopdræt af hønniker er ikke længere undtaget for kravet om opsamling af gødning. Etagerne skal være indrettet, så ekskrementer ikke falder ned på fugle nedenunder, og de skal være udstyret med et effektivt gødningshåndteringssystem. For eksisterende anlæg er der dog en overgangsordning frem til 1. januar 2030.

Udearealer

De hidtidige specifikke krav om andel af flerårige arter og bundvegetation er ændret fra krav til anbefalinger.

Fra 2022 gælder, at udearealer til fjerkræ overvejende skal være dækket af vegetation, som skal bestå af forskellige plantearter. Man skal sørge for, at vegetationen vedligeholdes, så der ikke sker udsivning af næringsstoffer. Man skal sørge for, at fjerkræet bruger hele udearealet. Det gør man ved at etablere ly, buske eller træer fordelt over hele udearealet. Hvis afstanden til yderste ende af hønsegården overstiger 150 m, skal der være mindst fire steder med ly, buske og træer jævnt fordelt over hele udearealet.

Krav om drikkevand i udearealet er præciseret således: Hvis afstanden til yderste ende af hønsegården er under 150 m, er staldens vandingssystem tilstrækkeligt. Hvis afstanden er større end 150 m, kan det være nødvendigt med vand tilgængeligt på udearealet. Dette kan f.eks. være ved at placere vand på ydersiden af huset. Alternativt kan der etableres vand i verandaen. Behovet vurderes i hvert enkelt tilfælde af Landbrugsstyrelsen i forbindelse med den årlige kontrol.

Det specifikke krav om to ugers tomgangsperiode i hønsegården bortfalder. Fra 1. januar 2022 gælder, at der skal være en tomgangsperiode mellem to flokke. Tomgangsperioden skal sikre, at hønsegården får hvile, så vegetationen kan gro frem igen, og at vegetationskravene er opfyldt i hele den periode, hvor den efterfølgende flok har adgang til hønsegården. Dette kan blandt andet sikres ved at følge anbefalingerne for beplantning, hvor træer og buske opfylder krav til vegetation.

Kontakt

Niels Finn Johansen

Niels Finn Johansen, 2171 7768, njoh@icoel.dk

Birgit Ingvorsen

Birgit Ingvorsen, 2374 3798, biin@icoel.dk

Luk (Esc)