12. november 2021

Økologikongres:Status på stribedyrkning

Innovationscenter for Økologisk Landbrug sætter på Økologikongres 2021 fokus på stribedyrkning. Besøg standen, hvor du kan høre om stribedyrkning i Danmark og vores nabolande og tilmelde dig et landmandsnetværk om emnet.

Stribedyrkning er en fælles betegnelse for landbrugssystemer, der vil udnytte de positive naboeffekter mellem forskellige afgrøder. Systemet er et alternativ til de meget store, ensartede dyrkningsflader, hvor angreb af sygdomme og skadedyr i økologisk dyrkning kan blive tabsvoldende. Hypotesen er, at mindre marker eller agre med forskellige afgrødetyper vil stabilisere udbytterne på et tilfredsstillende niveau. Der er på nuværende tidspunkt en del viden og erfaring at trække på fra aktuelle og tidligere projekter om stribedyrkning.

Forskning og erfaringer fra Danmark

De praktiske udfordringer med logistik og sædskifte er noget af det, Innovationscenter for Økologisk Landbrug søger løsninger på i vores udviklingsprojekter. På Økologikongressen præsenterer centrets medarbejdere nyt om stribedyrkning og inviterer interesserede landmænd til at deltage i en gruppe, der kan dele inspiration og erfaringer om emnet.

Markrobot passer striber på Lolland

Det fireårige Organic-RDD-projekt StripCrop har sin forsøgsbase på Lolland hos Nordic Beet Research. Sukkerroer og højværdiafgrøder er i fokus i to sædskifter, mens kløvergræs er motoren i det tredje. Striberne er i udgangspunktet på seks meter, og arealet bliver passet pløjefrit med en Robotti markrobot, der udfører jordbearbejdning, såning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Der bliver registreret skadedyr og naturlige fjender i forskellige zoner for at se, om der er en bedre skadedyrsregulering ved stribedyrkning. Samtidig registreres sygdomme, da variationen i afgrødestriberne kan bidrage til at forsinke og endda reducere sygdomstrykket.

Logistikken er en af de store barrierer i udvikling af et stribedyrkningslandbrug. Tidsforbrug, forskellige etablerings- og høsttidspunkter samt tilpasning af arbejdsbredder til gødningsudbringning og høst er nogle af de mest indlysende udfordringer.

Kløvergræs gøder nabogrøntsager

I grønsagsdyrkningen er der udviklet systemer, hvor der veksles mellem kløvergræs og grønsagskulturer. Kløvergræsset kan anvendes både som forfrugt, når striberne skifter afgrøde og som gødningskilde ved direkte overførsel af afklippet materiale til en voksende naboafgrøde.

DSC 2471 Sher

Kløvergræs anvendes til sengødskning af grønkål ved Barritskov. Foto: Sven Hermansen

Gode naboer er afgørende for udbyttet

I forskningsprojektet BioConcens fra 2007-2010 er der udviklet systemer med fokus på jordfrugtbarhed og biomasseproduktion. I dette projekt blev det vist, at kombinationen af striber og de indbyrdes konkurrenceforhold, som forskellige naboer afstedkommer, har meget stor betydning for den samlede produktion på et givent areal. Et uhensigtsmæssigt valg af naboafgrøder reducerede udbyttet væsentligt, mens andre kombinationer stort set opretholdt normale biomasseudbytter.

Holland er foregangsland

Holland er som Danmark udfordret i forhold til at få befolkningstæthed og intensiv landbrugsproduktion til at harmonere med en positiv udvikling i den generelle biodiversitet. En overordnet indsats for større biodiversitet, Delta Plan, beskriver blandt mange forskellige tiltag også stribedyrkning som et nødvendigt virkemiddel. Delta Plan har interessenter og deltagere fra alle led i beslutnings- og handlingsprocessen, så der er politisk og økonomisk opbakning, og landmænd og forskere er aktivt involveret. Øgede udbytter er ikke nødvendigvis et mål for stribedyrkningen. Robuste udbytter på basis af øget funktionel biodiversitet på det dyrkede areal er den grundlæggende ide.

Pixeldyrkning i Wageningen

Der bliver arbejdet med mange aspekter af og potentielle muligheder i stribedyrkning. Wageningen Universitet udfører grundlæggende målinger af afgrødestribernes effekter på hinanden og udvikler værktøjer, der kan planlægge det bedste design af marken ved en given afgrødesammensætning. Derudover bliver der forsket i værdien af at integrere træer og buske i striberne. Ud over forskning opretter Universitetet netværksgrupper, hvor interesserede landmænd kan lære og inspireres af hinandens erfaringer. Pt. er cirka 50 landmænd med i netværket.

Potentialet i pixeldyrkning skal undersøges. Universitetet vil se på hvordan, dyrkning i bede på 50 x 50 cm påvirker afgrøder og biodiversitet. Det kan måske ikke overføres til industriel produktion, men de mekanismer, der interagerer mellem felterne, kan bruges i den fremtidige udvikling.

Der er generelt i dette udviklingsfelt stor fokus på at udvikle metoder, der gør stribedyrkning praktisk anvendelig. Om det bør være med tilkoblede støtteordninger i forbindelse med beregning af samfundsnytte, vil universitetet også kunne give et bud på.

Stribedyrkning siden 2017 på gården Erf

På den 1450 hektar store, alsidige planteavlsgård Erf er der fokus på at dyrke mange forskellige afgrøder og på at finde den optimale stribebredde. På 107 hektar er der testet stribebredder på 3, 6, 12 og 24 meter. Alt er testet op imod en reference på 48 meter. Der er ingen tvivl hos forskerne om, at smalle striber har størst effekt på sygdoms- og skadedyrstryk. Forbedringen gælder både insekter og større dyr. Udbytterne i striberne er generelt ’normale’ midt i striberne, mens der i kanterne kan være både lavere og højere udbytter.

Forskning og forsøg i otteårigt sædskifte

I en region præget af intensiv, konventionel planteavl med frø, kartofler og sukkerroer er der på ‘t Kompas Valtermond i Groningen etableret storskalaforsøg med et avanceret økologisk planteavlssædskifte. Anledningen er udover de generelle økologiske målsætninger at der bliver åbnet en linje til produktion af økologisk stivelse på den lokale kartoffelmelsfabrik.

Det økologiske sædskifte er otteårigt, mens det typiske konventionelle sædskifte i området er fireårigt med kartofler hvert andet år som økonomisk rygrad. Det økologiske sædskifte er tidlige fabrikskartofler, kløvergræs, sukkerroer, vinterhvede, fabrikskartofler, buskbønner, vårbyg til malt, sukkermajs/grøntsager.

Det er en markant udvidelse af afgrødediversiteten samtidig med, at halm udveksles med husdyrgødning så gødningsstrategien også ændres væsentligt. På demogården vil der blive målt udbytter, kvalitet, sygdomme og skadedyr i afgrøderne. I marken følges jordkvaliteten og den generelle biodiversitet.

Tysk onfarm afprøvning af hvede og raps i striber

På Göttingen Universitet samarbejder forskere og landmænd om at undersøge effekter af at dyrke vinterhvede og vinterraps i striber på biodiversitet og økonomi. Teorien bag denne dataindsamling blandt konventionelle planteavlere er, at der ligger en potentiel styrke i afgrøde/afgrøde-grænserne, der kan have en positiv effekt på biodiversitet, som ligner den man finder, hvor marker grænser op til diger, hegn o.l. Der laves ubehandlede sprøjtevinduer i midten af striberne, så man kan måle effekten af ukrudtsfloraen i skellet mellem de to afgrøder og effekten på insektpopulationerne.

Undersøgelserne foregår hos de involverede landmænd. Markerne etableres med minimum syv striber, der hver er mindst 80 meter lange og har en fast bredde på mellem 12 og 36 meter afhængig af det udstyr, der anvendes på den givne ejendom. Der skal være referencearealer med raps og hvede, som er dyrket med samme historik og teknik, inden for 1 km’s afstand til forsøgsmarken.

Det, der adskiller dette forsøg fra mange øvrige aktiviteter på området, er dels, at stribebredden er væsentlig højere, og at der kun veksles mellem de to nævnte afgrøder. De første målinger i 2020 i 12 marker viser, at der var større populationer og flere arter af fugle og vilde bier under rapsblomstringen i stribemarkerne end i referencearealerne med raps i monokultur. Skadedyrstrykket i vinterhvede og vinterraps er reduceret i stribemarkerne, men vi venter endnu på opgørelser af økonomien og vurderinger af de praktiske udfordringer i striber på de tyske hvede- og rapsmarker.

Link til artikler mm. om stribedyrkning

Danmark:

Stribedyrknings potentiale i økologisk landbrug, LandbrugsInfo

Om projektet StripCrop, ICROFS

Holland:

Om projektet Delta Plan

Erf Jaarbericht 2019-2020

Om Stribedyrkning på ‘t Kompas Valtermond i Groningen

Om projekt Strip Cropping, Wageningen Universitet

Tyskland:

Streifenanbau von Raps und Weizen, CAU Kiel

Large scale Strip cultivation test in Germany very promising, International Agriculture

IMG 3641 Rettet Casl

Efterafgrøder og høstklare sukkerroer på forsøgsarealet ved Nordic Beet Research i 2021. Foto: Casper Laursen

Kontakt

Svend Hermansen, chefkonsulent, sher@icoel.dk

Sven Hermansen
Foel
ICROFS RDD
Luk (Esc)