22. november 2021

Sukkerroer:Ny interaktiv dyrkningsvejledning giver gode råd

Dyrkning af økologiske sukkerroer blev genstartet i Danmark i 2017 efter at have været ude af de økologiske markplaner i årtier. Innovationscenter for Økologisk Landbrug har i samarbejde med en række af branchens nøglevirksomheder udviklet en ny og interaktiv dyrkningsvejledning.

Produktionen er noget anderledes, end mange økologiske landmænd er vant til. Sukkerroer er enormt følsomme over for især ukrudt, og særligt den del af dyrkningen udfordrer. Da produktionen senest fandt sted på dansk jord, var det med hårdt manuelt arbejde som løsning på ukrudtsudfordringen. I dag klarer de økologiske landmænd ukrudtsbekæmpelsen med en blanding af moderne teknologi og kendte håndværksmæssige dyder.

Den høje afregningspris afspejler den ekstra indsats, og sukkerroeproduktion er i dag en højværdiafgrøde med et DB2, der som minimum kan måle sig med økologisk vinterraps.

Læs, se og hør mere om produktion, teknologi, sædskiftestrategi, robotteknologi og økonomi i en ny dyrkningsvejledning, hvor du kan gå på opdagelse i produktionen ved både at læse, se videoklip med inspiration og dyrkningsråd, bevæge dig rundt på en økologisk roemark via interaktivt 360-graders billede samt høre økologirådgiverens dyrkningsråd.

NB: Husk, når du handler, at der er dansk økologisk sukker på hylderne i mange supermarkeder!

Sukkerroe Martin Stoltenberg Hansen

Foto: Martin Stoltenberg Hansen

Kontakt

Casper Laursen, casl@icoel.dk

Casper Laursen
Luk (Esc)