Udgivet 12.07.2019
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Erfaringer med nyt foldkoncept hos øko-svineproducent
Farefolden på Ulvehøjgaard bruges kun til 1 so og hendes smågrise, før folden står tom i minimum 1 år, og erfaringerne er gode.
Af Linda Rosager Duve
Farefoldskoncept som de har indført på Ulvehøjgaard ved Brørup ud på, at hver farefold kun bru-ges til én so og hendes smågrise, før folden står tom i minimum et år, og pattegrisene bliver på fare-marken ved fravænning.
- Det gør, at alle smågrise bliver født på en ren mark, hvor smittepresset er minimalt. Samtidig er græsdækket bedre, da jorden ikke allerede er rodet op af foregående dyr, så udvaskningen af næringsstoffer reduceres, forklarer Dennis Lauritsen, driftsleder for soholdet på Ulvehøjgaard.
Dyrevelfærden er forbedret og grisene er større
Resultaterne på Ulvehøjgaard er gode efter det første årstid med det nye foldkoncept. I gennemsnit bliver der fravænnet ½ gris mere pr. so, og de fravænnede smågrise vejede 1,6 kg mere.
Dyrevelfærden hos både søerne og smågrisene er også blevet bedre efter hver farefold kun bruges til 1 so og hendes pattegrise, før den står tom i minimum 1 år. Grisene trives på marker, der ikke er rodet op og mudrede.

Fototekst: Der er et grønt dække i faremarken året rundt, fordi folden ikke når at blive rodet op inden fravænning, og fordi de bruger de fugtigste arealer til farefolde om sommeren og de tørreste om vinteren.
Ved fravænning er det soen, og ikke smågrisene, som flyttes væk fra faremarken. Smågrisene bliver på faremarken i 6-7 uger efter fravænning, og det gør, at de bare fortsætter med at rode i jorden og lege, som inden soen blev flyttet. Det er som om smågrisene næsten ikke opdager, at soen er væk, fortæller Dennis Lauritsen, driftsleder for soholdet på Ulvehøjgaard.
- Tidligere fravænnede vi smågrisene ved at fjerne dem fra soen og faremarken. Smågrisene var meget stressede, når de blev taget fra soen og flyttet til et helt nyt miljø. De kaldte meget på soen, løb forvirrede omkring og forsøgte at slippe ud af den indhegning, som de var flyttet til, forklarer Dennis.
Hegningen tager tid – men der spares tid på andre opgaver
Trådhegn sættes op i kanten af det areal, som farefoldene i et hold udgør ca. hver 3. uge, så smågrisene holder sig indenfor det område efter fravænningen. På Ulvehøjgaard er erfaringen, at trådhegnet skal sættes op tidligt, så smågrisene ikke lærer, at de kan komme på den anden side af hegnet. Derfor sætter de det op, når smågrisene er ca. 4 uger og trækker en strømtråd ca. 7-10 cm over jorden for at sikre, at smågrisene ikke kravler under hegnet.
Hegning af farefold, flytning af trug, flytning af hytter og montering af vand tager ca. 40 minutter ekstra pr. fold på Ulvehøjgaard. Til gengæld bruger de mindre tid på vedligehold af strømhegn, fordi det er nye folde hele tiden og alle tråde er derfor helt stramme. Ved fravænning sparer de også tid, fordi de kan køre med flere søer ad gangen, fordi de ikke samtidig skal flytte smågrise.

Fototekst: Trådhegn i baggrunden af billedet sættes op i god tid før fravænning.
Hytter og foderautomater sættes ind i god tid før fravænning
Det er vigtigt, at de nye større hytter, som smågrisene skal bruge efter fravænningen, er på plads og strøet op i god tid, dvs. mindst en uge før fravænningen. Det samme gælder de nye og større foder-automater. Det sikrer, at smågrisene har nået at vænne sig til det, inden de skal tage dem i brug.
- Medarbejderne på Ulvehøjgaard ved, at hvis de har lidt tid i overskud, så kan de bare gå i gang med at hegne eller flytte hytter til det næste hold, der skal fravænnes, fortæller Dennis med et grin.