Brystbensfrakturer hos høner: Hvad er det, og hvad kan vi gøre?

Foto: Billedet viser et røntgenfotografi af en brystbensfraktur hos en æglæggende høne.

Sådan opstår brystbensfrakturer

Brystbenet er en af de mest udsatte knogler i hønens krop. Specielt de yderste 3 – 4 cm består ved æglægningens start af brusk, som bliver forkalket sent i hønens liv.

Røntgenbilleder og faglige vurderinger viser, at brystbensfrakturer opstår på æglæggende høner i æglægningsprocessen. Under æglægningsprocessen er der et stort pres på brystbenet indefra, hvilket fører til brud på enden af brystbenet.

Man kan undre sig over, at man ikke har opdaget problemet tidligt, men det kan være, fordi man har undersøgt brystbenene med palpering, hvor man føler med hånden langs brystbenet og konstaterer en skade, hvis der er afvigelser langs benet.

Udførelsen kan dog være meget forskellig, og der skelnes ikke mellem brud og deformiteter på brystbenet. Det er en uheldig praksis, da årsagerne er vidt forskellige. Deformiteterne langs hele brystbenet sker typisk pga. hårdt inventar, mens bruddene i den yderste ende af brystbenet formentlig opstår ifm. æglægning.

Brystbensfrakturer kan give færre æg

Flere studier viser, at der sker et fald i produktiviteten ved svære brystbensbrud – det forekommer særligt i slutningen af æglægningsperioden. Den høje tilstedeværelse af brystbensbrud er derfor både et alvorligt velfærdsproblem og et økonomisk problem.

Et schweizisk studie viser en æglægningsprocent i slutningen af æglægningsperioden på 96,8 % hos høner uden frakturer sammenlignet med 80,6 % hos dem, som havde svære frakturer. Studie fandt ingen forskel i skalstyrke og ægvægt.

Fald i produktiviteten kan have rod i forskellige ting. For det første kræver helingen af brystbensbruddet energi og mineraler fra hønen. Det vil få foderindtaget til at stige under helingsprocessen.

For det andet kan den faldende produktivitet være et resultat af stress. Studier har vist, at hønerne bliver hæmmet af smerter fra brystbensbruddene, selv om man i produktionen ikke kan identificere høner med brud med det blotte øje.

Avl mod flere æg kan være del af problemet

Studier har fundet, at selv den ikke-domesticerede forfader til hønerne, den røde junglehøne, også har brystbensbrud. Det var dog kun 10 % af hønerne, som havde brud, men tilstedeværelsen af skader hos den røde junglehøne understreger skrøbeligheden af brystbenet fra naturens side.

Moderne æglæggere viser sig i studiet fra KU at have en langt højere prævalens af brystbensbrud. Det skyldes muligvis den intensive avl mod flere æg og lavere kropsvægt, som har udfordret det allerede følsomme brystben. Teorien er understøttet af studier, som har fundet flere brud hos højproduktive høner og moderne hønelinjer sammenlignet med ældre lokale racer.

I øjeblikket er der ikke viden, som dokumenterer en klar forskel i prævalensen af brystbensfrakturer i forskellige høneafstamninger, men man kunne forestille sig, at brune høner har færre brud sammenlignet med hvide, da brune høner har større kropsvægt i forhold til deres ægvægt.

4 ting du kan gøre

Sørg for forsinket æglægning

Udskudt æglægningsstart er et virkemiddel med potentiale for mindskning af brystbensbrud. En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser, at for hver uge æglægningen er udskudt, vil risikoen for brystbensbrud falde med 12 %.

En senere æglægningsstart betyder, at det skrøbelige brystben er mere udviklet og stærkere, når det første æg lægges. Ydermere har undersøgelser vist, at høner, der går senere i æglægning, producerer færre dobbeltblommede æg, der kan gøre megen skade, da de fylder mere i hønen end almindelige æg.

Brug fældning til at give pause til heling

En forskel mellem den moderne æglægger og de oprindelige høner er, at den moderne æglægger lægger æg hver dag uden pauser hele året.
Hvis en moderne æglægger har et brud på brystbenet som følger af æglægning, får bruddet ikke lov til at hele, fordi der allerede dagen efter kommer endnu et æg, som igen lægger pres på brudområdet.

Fældning bliver normalt anvendt på høner sent i deres æglægningsperiode, men måske kan det i forbindelse med brystbensbruddene være gunstigt med en tidligere fældning. En pause i æglægningen vil give bruddene fred til at hele, og fældning resulterer i stærkere knogler.

På den måde vil hønen skulle bruge mindre energi på knogleheling i æglægningen efter fældningen. Derved vil den energi, som den indtager, gå til ægproduktion i stedet for til heling af bruddene.

Ændr mineralfodning

Hønen har brug for fosfor og calcium til knogledannelse, men de to mineraler påvirker også hinandens udnyttelse negativt.

Det betyder, at højere niveau af fosfor i foderet nedsætter hønens evne til at danne knogle, fordi hønen ikke kan optage calcium nok.

Derfor er overforsyning med fosfor i foderet dårlig for hønens knoglesundhed, og det kan muligvis også føre til et svagere brystben.

Gives kalken strategisk, er der mere tilgængelig calcium i tarmen, når der laves calcium-krævende æggeskal. Det vil give en stærkere knogle.

Mindsk energi og fedt i foderet

Undersøgelser peger på, at en øget mængde fedt i foderet, her specifikt gennem tilsætning af majsolie, øger mængden af østrogen.

Østrogen kan virke hæmmende på knogleheling og øge mobilisering af calcium fra knoglerne. Højere mængder østrogen i blodet er også blevet forbundet med større æg samt flere dobbeltblommede æg.

Derfor er der potentiale i at sænke antallet af brystbensfrakturer ved at mindske energi og fedtindhold i foderet.

Status på brystbensbrud

Der er på nuværende tidspunkt hovedsageligt forsket i tilstedeværelsen af brystbensbrud og de bagvedlæggende årsager.

Der er derimod ikke lavet mange studier af effekten af forskellige managementtiltag udover staldindretning fra studier baseret på den tidligere antagelse om, at bruddene kom fra kollision med inventar. Det er vigtigt, at branchen viser handlekraft, men den enkelte producent skal nøje overveje hvilke forsøg med ændret management, der sættes i værk for at mindske brystbensfrakturer.

Da palpering ikke giver nøjagtige resultater, er det svært at vurdere, om et tiltag har effekt. Her anbefales det at åbne døde høner og vurdere tilstanden af brystbenets ende set fra indersiden.

Prævalensen af brystbensbrud samt antal brud per høne stiger i alderen 25-50 uger. Derfor vil der i de helt unge høner ikke være mange brud. Ses der hak eller linjer på tværs af benet, har der været et brud. Hvis der er flere hak, har hønen været udsat for adskillige brud.

KU er i gang med yderligere undersøgelser af brystbensbrud hos forskellige hønelinjer for at give et dokumenteret svar på, om der er forskel mellem de hyppigst brugte høner i Danmark. På nuværende tidspunkt kan man som ægproducent desværre kun basere valg af hønelinje ud fra spekulationer.

En gennemgang af årsagsforhold og tiltag til at afhjælpe problemet indikerer, at man sandsynligvis kan reducere prævalensen af brystbensfrakturer ved hjælp af managementtiltag. Man kan dog ikke eliminere forekomsten af frakturerne i æglæggende høner helt uden avlsmæssig indsats. Derfor skal avlsselskaberne hurtigst muligt i gang, selv om det nok vil tage nogle år at komme i mål med den opgave.