Temadag om efterafgrøder - i et udfordret år

Kom og hør om hvordan den nye klimavirkelighed med forårstørke og oversvømmelser kommer til at påvirke arbejdet med effektive efterafgrøder.

Jesper Truelsen

Om arrangementet

Kom med ud og se på efterafgrøder ovenpå et særdeles udfordret år for planteavlen og for økologien. Heldigvis er efterafgrøderne trods det udfordrende klima kommet godt mange steder – og på Bjørum Økologi hos Michael Blach får vi mulighed for at se på forskellige blandinger og såtidspunkter.

Program:

10.00:  Ankomst og kaffe

10.10:  Introduktion til Bjørum Økologi og arbejdet med efterafgrøder v/ Michael Blach

10.20: Markvandring i de forskellige efterafgrøder

På turen rundt i marken vil der være indlæg fra Jim Rasmussen, Seniorforsker ved Aarhus Universitet, som vil fokusere på kulstofindlejring og andre effekter på jorden og sædskiftet af efterafgrøder i blandinger.

Ligeledes vil der være indlæg fra Dennis Weigelt Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug om etableringsmetoder og strategier, som sikrer både jord og efterafgrøder i et turbulent klima, hvor forårstørke og oversvømmelser er den nye normal.    

11.45: Vi byder på en sandwich

12.00: Tak for i dag.

Tid og sted:

Temadagen afholdes 7. november fra kl. 10:00-12:00 hos Bjørum Økologi, Hvorupgårdvej 82, 9400 Nørresundby.

Tilmelding:

Arrangementet er gratis, men af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendigt. 
Tilmelding senest 5. november til:

Konsulent Dennis Pedersen: dewp@icoel.dk eller tlf. 41 90 20 12

Arrangementet afholdes som en del af projektet CCrotate, som er støttet af Organic RDD og Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Tilmelding til temadagen om efterafgrøder i et udfordret år