Gi´ den MAX græs

Afslutning på Eliteafgræsning 2023

Om arrangementet

Til dette års afslutning på Eliteafgræsning har vi fokus på jordfrugtbarhed og biodiversitet under jorden.  Derudover sætter vi ord og tal på det udfordrende afgræsningsår 2023. Hvad har vi lært og hvilke erfaringer
kan vi tage med os?
Til sæsonafslutningen ser vi også nærmere på græsoptag, mælkeydelse, restbeløb og græsudbytte gennem sæsonen, og anerkender de eliteafgræsningsdeltagere, som har opnået topresultater. 
Vi håber at se rigtig mange af jer ’afgræssere’ og høre om jeres erfaringer fra en sæson med de vejrmæssige udfordringer, som vi har haft. 

Program 

  • Kaffe og velkomst 
  • Hvad kan vi lære af året der gik? Resultater og rekorder i 2023 v. ØkologiRådgivning Danmark 
  • Biodiversitet under jorden v. Tove Mariegaard Pedersen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug 
  • Sandwich 
  • Rundvisning på gården med fokus på jordfrugtbarhed v. vært Esben Møller Xu og planterådgiver Erik Kristensen, ØkologiRådgivning Danmark. 

Tilmelding senest d. 27. oktober til: 

Linda Sølbeck Kristensen: lkr@oerd.dk eller tlf. 76602461.